5. juni 2020
I en af de sidste sager, der blev afgjort, før Retten i Roskilde skruede ned på vågeblus, blev en 26-årig mand idømt 15 dagbøder for at have svinet adskillige politibetjente til med stor ihærdighed. Foto: Thomas Olsen
I en af de sidste sager, der blev afgjort, før Retten i Roskilde skruede ned på vågeblus, blev en 26-årig mand idømt 15 dagbøder for at have svinet adskillige politibetjente til med stor ihærdighed. Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Haddock jr. på slap line

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Haddock jr. på slap line
Roskilde - 29. marts 2020 kl. 15:14
Af Steen Østbjerg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Advarsel! Denne tekst indeholder ord, som kan opfattes som stødende.

Den handler nemlig om den 26-årige mand, som foldede sit oratoriske talent fuldt ud i Vognmandsmarken en torsdag aften i oktober sidste år.

Den aften havde der været ballade ovre på Eriksvej, hvor en 37-årig mand fra Store-Merløse var blevet overfaldet af en gruppe personer, som bagefter var flygtet fra stedet.

Nogle af dem var stukket af til fods i retning mod Bakkegården, hvor politiet kørte over, og der spottede man blandt andre den 26-årige, som stak i løb, da han så politiet.

Han nåede dog ikke langt, før lovens lange arm fik fat i kraven på ham og erklærede ham for anholdt, og det tog han ikke pænt, men begyndte at kalde betjentene alskens ting.

Til de to mandlige betjente, der anholdt ham, sagde han blandt andet »bøsseluder!« lortehund!« »pansersvin!« »jeg knepper din mor!« »lortepanser!« og »fucking faggot!«, og den kvindelige betjent, der var med i patruljevognen, da han blev fragtet ind på politigården til afhøring og -køling, fik at vide, at »din fisse stinker af makrel« og at hun var en »klam luder.«

Afhøringen af den 26-årige blev foretaget af en mandlig betjent, som også fik hældt en verbal møgspand ud over sig. »Din hund!« »fucking svans!« »jeg knepper din kone!« »tag min pik i munden« og »tag håndjernene af, så smadrer jeg dig!« var blot et lille udvalg af, hvad betjenten måtte lægge øre til.

Den 26-årige blev på stedet sigtet for overtrædelse af straffelovens paragraf 121, der handler om »med hån, skældsord eller anden fornærmelig tiltale at overfalde personer i offentlig tjeneste.«

Den slags kan give helt op til et års fængsel, men selv om den 26-årige - som det kan ses - gjorde sig store anstrengelser, endte straffen slet ikke i det niveau, da Retten i Roskilde - inden den gik i coronadvale - behandlede sagen imod ham. Han fik 15 dagbøder af 1000 kroner.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk