21. oktober 2021
Tanken er, at boligerne skal være på 40-80 kvadratmeter og beboes af 1-2 personer i alderen 55+. Illustration: Søtoften Aps
Tanken er, at boligerne skal være på 40-80 kvadratmeter og beboes af 1-2 personer i alderen 55+. Illustration: Søtoften Aps
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hård kritik af forvaltningen: Det er ren manipulation

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Hård kritik af forvaltningen: Det er ren manipulation
Roskilde - 09. oktober 2021 kl. 08:18
Af Lars Kimer

Hvilke krav kan kommunens forvaltning stille til en privat udvikler, som gerne vil bygge seniorboliger på et privatejet areal, som kommunen i sin egen kommuneplan har lagt op til, at der må bygges på.

arrow Læs også: Debat: Når de går lavt så gå højt

Hos de konservative er Mogens Hallager i hvert tilfælde noget i vildrede over, hvad forvaltningen har sat af krav til et seniorboligprojekt ved Jyllingecenteret.

- Forvaltningen afviser totalt udvikler i den her sag. Jeg har hørt en god bid af en lydfil, som blev optaget ved et møde mellem forvaltningen og udvikleren. Der bliver direkte sagt fra vores forvaltningsfolk, at udvikleren skal betale for en renovering af Jyllingecenteret. Men det hænger jo ikke sådan sammen. Hvorfor stiller vores forvaltning krav om det? De skal planlægge, siger Mogens Hallager.

- Nu arbejder vi videre med et forslag, som kun rummer en tredjedel af de kvadratmeter, som udvikleren lagde frem. Jeg stiller spørgsmål ved, om vi får et projekt ud af det. Jeg tror det ikke, siger Mogens Hallager.

LA: Ulækkert

Hos Liberal Alliances Lars-Christian Brask er retorikken noget mere svulstig. Han bruger ord som ulækkert, uacceptabelt og manipulerende om det forvaltningen har foretaget sig.

- Det er manipulation. Vi har ikke politisk vedtaget, at man som modydelse til at få lov at bygge skal renovere centeret. Det kan vi da heller ikke bestemme, centeret ejes jo af privatpersoner, så hvordan kan vi stille det som krav? At Jyllingecenteret ikke er blevet forskønnet i årevis, bunder jo i den skøre ejerstruktur med 20-30 ejere, siger Lars Christian-Brask.

Han undrer sig også over, at kommuneplanen giver plads til at bygge 5000 etagekvadratmeter inden for centerets matrikel.

- Nu kommer der en developer og siger »det vil vil gerne og vi vil gøre det således«, så mødes de med krav fra forvaltningen om, at en del af boligerne skal ligge på centerets tag. Det har vi ingen steder vedtaget politisk eller for den sags skyld skrevet ned, siger han.

Krav fra månen

Lars-Christian Brask hæfter sig også ved, at udvikleren bliver mødt om krav om p-pladser ved et center, som i forvejen har rigeligt med p-pladser, og der fra forvaltningens side er et ønske om 280 cykel-p-pladser til et seniorboligprojekt, som næppe kommer til at rumme meget mere end 90-120 beboere.

- Hvor kommer sådanne krav fra? Det virker bare helt på månen. At formanden for udvalget så ikke vil mødes med udvikler for at høre deres side af sagen, når nu forvaltningens fremstilling af virkeligheden er så politisk, synes jeg skriger til himlen, siger han.

Fejl i kommunikationen

S og SF stemte for at gå videre med forvaltningens udspil til en lokalplan med kun en tredjedel af det byggeri, som udvikleren har fremlagt, og formand for plan- og teknikudvalget, Jens Børsting (S), undrer sig over den hårde tone.

- Det er korrekt, at byggeriet ikke går ud over den ramme, vi har sat for byggeri på grunden i kommuneplanen, men der er tale om et meget snævert byggeri. Og jeg er sikker på, at forvaltningen ikke har stillet krav, men blot bragt renovering af centeret og byggeri oven på centeret i spil som en mulighed, siger Jens Børsting, som dog også siger, at han ikke har lyttet til den lydfil, som Lars-Christian Brask og Mogens Hallager har lyttet til.

- Jeg tror, vi må erkende, at noget er gået helt skævt i kommunikationen om det her, og derfor må forvaltningen tage et nyt møde med udvikler. Vi drøftede på plan- og teknikudvalgets møde i tirsdags, om der skulle deltage en-to politikere på det møde, men enden på det blev, at der ikke skulle deltage nogen politikere. Forvaltningen og udvikler må komme videre oven på det her, siger Jens Børsting.

Det skal indskydes at intet af byggeriet kommer til at ligge på det, som i Jyllinge er kendt som cirkuspladsen.

arrow Debat: Stop hetzen mod forvaltningen
11. oktober 2021 kl. 14:11 Opdateret: kl. 13:19
arrow Bud på seniorbofælleskab ved butikscenter
09. oktober 2021 kl. 08:30 Opdateret: kl. 11:30
Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk