

Se billedserie
62 seniorgymnaster fra Roskilde har netop været med til verdens største gymnastikfestival World Gymnaestrada 2019, der blev holdt i Dorbirn i Østrig fra den 7. til 13. juli. Gymnastikholdet Delingsførerne Roskilde deltog sammen med 18.000 gymnaster fra 66 lande. Den danske delegation bestod af 917 gymnaster, som var fordelt på 17 hold fra gymnastikorganisationerne GymDanmark (Danmarks Gymnastik Forbund) og DGI Gymnastik.
Delingsførerne Roskilde består af 62 gymnaster fra 40 til 74 år. Flere af deltagerne på holdet har viet deres liv til gymnastik, lige fra de spæde første gymnastiktrin til gennem årene også at være trænere, ledere og frivillige i foreningen hjemme. For dem handler Gymnaestrada-ugen om sammenhold og fællesskab, som er det vigtigste i livet for dem.
- Gymnastik er hele mit liv, og jeg har viet mig selv til opvisning. Derfor er det en af de største oplevelser at opleve, hvordan vi er blevet taget imod af alle de andre her i Østrig. Vi har følt os virkelig velkomne og tudet flere gange, når vi er gået af gulvet, siger Mie, som var med for første gang.
Doris, som er holdets ældste på 74 år, var med for tredje gang.
- Dornbirn er helt sin egen, og vi er blevet taget rigtig godt imod. Jeg er vild med den østrigske folklore. Hvis alle mennesker var som gymnaster, var der ingen krige i verden. Man får et fantastisk sammenhold, som gør det, vi kommer til at elske hinanden efter sådan en uge, siger hun.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her