20. januar 2021
Der skal inden alt for længe graves grus på Darupvej, men hvor skal lastbilerne køre, når de skal til og fra grusgraven? Lige nu tegner det til kørsel ad Darupvej mod Roskilde, men 14 dage om året er vejen spærret på grund af Roskilde Festival, og vejen bruges i dag af et stigende antal gæster til Himmelsøen, og mange af dem kommer på cykel. Foto: Lars Kimer
Der skal inden alt for længe graves grus på Darupvej, men hvor skal lastbilerne køre, når de skal til og fra grusgraven? Lige nu tegner det til kørsel ad Darupvej mod Roskilde, men 14 dage om året er vejen spærret på grund af Roskilde Festival, og vejen bruges i dag af et stigende antal gæster til Himmelsøen, og mange af dem kommer på cykel. Foto: Lars Kimer
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Grus fra Darup skal ad Darupvej - men også det er farligt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Grus fra Darup skal ad Darupvej - men også det er farligt
Roskilde - 14. januar 2021 kl. 13:20
Af Lars Kimer

Med en ny grusgrav på vej på Darupvej »mellem« dyreinternatet og idrætscenteret er bekymringen for lastbilerne stigende. For hvor skal de køre hen, når de skal til og fra?

Ind fra Hovedvejen virker ikke som en fornuftig løsning, da det er tvivlsomt, om lastbilerne kan klemme sig igennem den lille tunnel under jernbanen. At køre vejen Darup-Kampstrup-Vor Frue giver allerede nervøse trækninger i landsbyerne, hvor beboerne i Vor Frue og Kamstrup allerede nu oplever lastbiltrafik til Thermofischer, det tidligere Nunc. Kan lastbilerne så køre nordover ad Darupvej og op til motorvejen ved Køgevej?

- Det er nok Darupvej, vi giver tilladelse til at bruge. Det viste vores snak på udvalgsmødet om sagen, siger plan- og teknikudvalgets formand Jens Børsting (S) om sagen, som netop har været diskuteret.

Påvirker festivalen

Men Darupvej giver også panderynker.

- Vi har en stærkt stigende strøm af gæster til Himmelsøen, som tager turen på cykel i sommerhalvåret, og så er der naturligvis den almindelige cykeltrafik til og fra Darup. Vejen er smal og i dag med cykelstriber i begge sider. De fungerer godt i dag, men det bliver bare mindre sikkert med gruskørslen, siger Jens Børsting, der også nævner beboerne på Kamstrupstien som nogen, der vil blive påvirket, og det samme vil byens to største begivenheder, dyrskuet og Roskilde Festival.

- Specielt festivalen vil blive påvirket med den måde, festivalpladsen er indrettet nu, hvor der spærres af, og Darupvej er en hovedvej mellem camping- og musikplads. Vi skal have talt med både festival, om hvilke løsninger de ser, og med grusfirmaerne. Kunne man lave en aftale om, at der ikke graves grus i den nye grav i en periode omkring festivalen? At have festivalgæster, der blander sig med gruslastbiler på Darupvej, er ikke en cocktail, jeg vil bryde mig om, siger Jens Børsting.

Den fjerde mulighed

Han nævner samtidig, at kommunens mulighed, når den giver gravetilladelser, er at styre trafikken ved at give tilladelserne med betingelser om, at der er steder, der ikke må køres til og fra grusgraven. Roskilde Kommune har fx sagt nej til gruskørsel i Vindinge, og Greve Kommune har sagt nej til gruskørsel i Tune.

- Men med tre veje ud fra den nye grusgrav kan vi jo ikke sige nej til kørsel på alle tre veje, siger Jens Børsting.

Der er faktisk en fjerde mulighed, og det er at køre syd ud ad Darup, men det vil sende aben til Lejre Kommune og beboerne i Gøderup og Langvad - og naturligvis beboerne i Darup. Også på denne strækning ville lastbilerne skulle igennem en smal tunnel under jernbanen.

Politikerne har bedt forvaltningen om at komme med et oplæg til mulige løsninger.

Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk