28. juli 2021
Astrid Sandmark har besluttet sig for, at bringe frisk, lokalt grønt til Viby. Dyrket ved Assendløse, så er transporten kun tre en halv kilometer ind til Viby. Foto: Lars Kimer
gallery icon

Se billedserie

Astrid Sandmark har besluttet sig for, at bringe frisk, lokalt grønt til Viby. Dyrket ved Assendløse, så er transporten kun tre en halv kilometer ind til Viby. Foto: Lars Kimer
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Grøntsager: Astrid har besluttet sig for at dyrke sin by

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Grøntsager: Astrid har besluttet sig for at dyrke sin by
Opdateret 19. juni 2021 kl. 11:32
Roskilde - 19. juni 2021 kl. 11:19
Af Lars Kimer

På marken står der salat, løg, kål, ærter, radiser og en masse andre lækre danske grøntsager. Ukrudt er der også masser af, for dyrkningen skal være økologisk, og ukrudtsbekæmpelsen foregå med håndkraft. Gødningen bliver leveret af gårdens lokale høns og bliver suppleret med lidt hestemøg til de 800-1000 kvadratmeter jord, som Astrid Sandmark har lånt sig til på en landejendom lidt uden for Assendløse.

Og når det er torsdag, cykler Astrid Sandmark ind til »torvet« i Viby foran Blomstersnedkeriet i Søndergade, hvor hendes faste og voksende kreds af kunder kommer og henter denne uges pose med grøntsager, dyrket helt lokalt. Enkelte gange er turen kørt i bil, for kundekredsen vokser, og så kan det være svært at have det hele på cyklen, selv om der kun er tre en halv kilometer fra mark til kunde. Men den transport er Astrid Sandmark godt tilfreds med. Der er nemlig 3000 kilometer i kølebil fra det sydlige Spanien, hvor en del af danskernes grøntsager kommer fra.

- Vi skal til at vænne os til at spise mere lokalt. Det kan være meget mere klimavenligt, siger Astrid Sandmark, imens hun er ved at binde tomatplanterne i tunneldrivhuset op.

Mellem tomatplanterne står der forskellige former for salat - det handler om at udnytte pladsen.

Hos Astrid bliver der ikke brugt kunstig varme til at sikre årstidens grønt. Sæsonen bliver forlænget af et tunneldrivhus og afgrøder overdækket med fiberdug.

Selvsået er mere

Virksomheden har hun valgt at kalde Selvsået, og den skal ikke bare være Vibys lokale køkkenhave.

- Det skal være en have, hvor folk kan komme med ud og tage ejerskab til grøntsagerne. Det bliver på sigt forhåbentlig også et sted, hvor vi kan lave events, hvor folk bliver inspireret til at bruge alt det gode grønne, vi har lokalt. Vi har den første på vej, hvor man kan spise sammen efter at have fået viden om vilde urter og fulgt med i, at en af de lokale jægere skinner og griller en lokal sommerbuk, siger Astrid Sandmark, som når man spørger til hendes uddannelse kalder sig selv for »rodekasse-humanist«. Hun bor selv i parcelhus i pipkvarteret i Viby og de 786 kvadratmeter var bare ikke nok til at leve drømmen om lokal forsyning ud.

Årstidens udvalg

Og der skal mange grøntsager til at brødføde Viby.

- Jeg kunne sagtens have plantet et stort stykke med rodfrugter, men de er lang tid undervejs, så her i min første sæson har mit fokus været på grøntsager, som vokser hurtigt, og jeg derfor kan genså, så jeg får mange grøntsager af sted. Det giver også en mulighed for at komme igennem jorden et par gange i år, så den bliver forbedret.

Blandt grøntsagerne er der flere slags, som ikke lige er de gængse.

- Jeg har bronzefennikel, indianermynte, slangehvidløg og mange andre sjove sager. Som danskere skal vi til at vænne os til, at vi har rigtig meget forskelligt grønt, vi kan spise, og hvis vi vil blive mere bæredygtige, så skal vi den vej og igen begynde at dyrke, købe og spise lokale råvarer frem for kølevognens herligheder, siger Astrid Sandmark.

Være med

Vil man med på listen over lokale kunder, kan man finde Selvsået på facebook, hvor mere end 300 allerede følger med.

- Der skriver jeg ud hver mandag med information om, hvad der er af grønt i denne uge, og så bestiller man en pose den vej igennem, forklarer hun.

Vil man bare forbi og se, hvad Astrids have har at byde på, er der også mulighed for at være strøgkunde ved Blomstersnedkeriet.

Jeg er spændt

For rodekasse-humanisten er livet med grønne fingre helt nyt.

- Jeg har prøvet at holde oplæg for 100 mennesker, men der var jeg Astrid fra et firma. Her følger jeg mig lidt mere sårbar. Jeg er jo bare nabo-Astrid. Det er lidt noget andet. Jeg er virkelig spændt på, om Viby synes, at det, jeg har at byde på både af grønt, men også af kurser, er værd at satse på, siger hun.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk