24. juni 2021
Gråbrødre Skole er blevet solgt af Roskilde Kommune til Core Bolig X, som vil indrette boliger. Foto: Lars Kimer
Gråbrødre Skole er blevet solgt af Roskilde Kommune til Core Bolig X, som vil indrette boliger. Foto: Lars Kimer
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gråbrødre Skole solgt for 60 millioner: Her er køberen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gråbrødre Skole solgt for 60 millioner: Her er køberen
Roskilde - 03. februar 2021 kl. 10:48

Roskilde Kommune har solgt Gråbrødre Skole for 60 millioner kroner til Core Bolig X, der vil forvandle den gamle skole til boliger. Den eksisterende bevaringsværdige skolebygning bevares og indrettes til boligformål, og kommunen giver samtidig den nye ejer mulighed for opførelse af nyt byggeri. Kommunen har i forbindelse med salget udarbejdet en ny lokalplan, der gør det muligt for den nye ejer at etablere cirka 4500 kvadratmeter boliger.

arrow Læs også: Entreprenør går i gang med at forvandle gammel skole til boliger efter påske

- Udviklingen af Gråbrødre Skole er en del af den overordnede vision for Roskilde bymidte, hvor boliger, butikker og arbejdspladser skal ligge side om side med kulturelle og offentlige tilbud, så der er liv dagen og ugen igennem, siger borgmester Tomas Breddam (S) i en pressemeddelelse fra kommunen.

Lokalplanen for området fastlægger, at bebyggelse fra før 1960 skal bevares. Arkitektonisk værdifulde facader og bygningsdetaljer skal bevares, og ny bebyggelse skal føje sig ind i den eksisterende byarkitektur. Bymidtens træer, belægninger og byinventar skal også sikres.

- Idéen er, at den største del af den nye bebyggelse skal være en tredje fløj til skolen. På den måde kan vi videreføre skolens gård og skabe et rum, der bliver friareal til boligerne. De gamle træer i området skal så vidt muligt bevares. Bevaringen af skolen kombineret med byggeriet af en ny fløj skal selvfølgelig tilføre spændende arkitektur af høj kvalitet, der passer ind i Roskildes købstadsmiljø, siger borgmesteren.

Core Bolig X starter nu arbejdet med at omdanne Gråbrødre Skole til boliger.

- Core Bolig X vil i løbet af det kommende halvandet år ombygge skolen til lejeboliger på cirka 80-90 kvadratmeter, som kan tiltrække borgere, der gerne vil bo i den smukke middelalderby med tæt til station og gågademiljø. Vi ser frem til at komme i gang med både nybygning og ombygning af skolen, siger direktør John Bødker.

Core Bolig X er en ejendomsfond under Core Property Management, der bygger og driver udlejningsejendomme.

Årsagen til, at Gråbrødre Skole nu kan blive til boliger er, at kommunen valgte at flytte aftenskolernes undervisningslokaler fra skolen til Kildegården. Kildegårdsområdet har nu udviklet sig til et kraftcenter for forenings- og fritidslivet og er et godt eksempel på visionen for den dynamiske bymidte i Roskilde.

- Kildegården er blevet til et kraftcenter, der samler mange af de forenings- og fritidsaktiviteter, der tidligere var spredt. Vi har både ombygget, revet ned og bygget nyt til, alt sammen med respekt for de kulturhistoriske kvaliteter i det tidligere kaserneanlæg - og nu står vi med det fedeste område. Et område med en unik placering på kanten af Roskildes historiske centrum og som nabo til blandt andet Roskilde Idrætspark, Roskildehallerne og det regionale spillested Gimle giver et helt særligt udgangspunkt for at bygge bro mellem de mange eksisterende og fremtidige aktiviteter, siger Tomas Breddam.

Udover salget af Gråbrødre Skole har Roskilde Kommune solgt byggeretterne ved Møllehusvej og Helligkorsvej 3 for 29 millioner kroner. Det giver en samlet indtægt på 89 millioner kroner. Tilsvarende har kommunen investeret 17,5 millioner kroner, da den købte retsbygninger ved Kildegården samt 38 millioner kroner til renoveringen af Kildegårdsarealet og Kunstens hus.

arrow Beboere vil have grønne gader midt i byen
04. marts 2021 kl. 14:51 Opdateret: kl. 11:52
arrow Borgmester: Gråbrødre Skole var en lækkerbisken
04. februar 2021 kl. 11:24 Opdateret: kl. 11:24
Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstår du deres løn-utilfredshed?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk