27. september 2021
17-årige Casper Normann er blevet bidt af gokart-sporten. Den store koncentration, som sporten kræver, har også været en hjælp uddannelsesmæssigt, da Casper Normann har Aspergers syndrom. Foto: Kim Rasmussen
gallery icon

Se billedserie

17-årige Casper Normann er blevet bidt af gokart-sporten. Den store koncentration, som sporten kræver, har også været en hjælp uddannelsesmæssigt, da Casper Normann har Aspergers syndrom. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gokart-succes har hjulpet Casper i skolen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Gokart-succes har hjulpet Casper i skolen
Roskilde - 04. august 2021 kl. 06:22
Af Britt Nielsen

Et sus i maven og masser af adrenalin. Det var nogle af de ting, som for få år siden trak Casper Normann til gokart-sporten.

Siden er det gået stærkt i mere end en forstand.

Casper Normann, som bor midt i Roskilde, kører primært løb i Sverige. På trods af corona-nedlukning en del af sidste år nåede han at køre 19 gange i Sverige løbet af sommeren.

Kørerne lå tæt, så hvis Casper Normann ville vinde det samlede mesterskab, var han nødt til at køre løbene. Men han endte med at tage den store gyldne pokal med hjem til Danmark.

- Udfordringen er at finde de 1/100 dele af et sekund, som gør, at man er hurtigst, fortæller Casper Normann, som begyndte sin gokartkørsel i ASK i Hedeland, da han var 12 år.

- Jeg gad godt at prøve. Så blev jeg bidt af det, siger Casper Normann, som er 17 år.

Næsten hele familien Normann går i dag op i gokartkørsel. Far, Michael Normann hjælper og er med til løbene. Lillebror Tobias Normann på 13 år er også godt med i sporten, og lillesøster Katrine Normann på 15 år kører også indimellem for sjov.

Faxe Kondi og kanelgifler

Casper Normann har kørt i den klasse, som hedder OK. Der er ingen aldersgrænse for at køre i denne klasse, men gokart og kører må veje maksimalt 145 kilo i alt. En gokart vejer 80 kilo, så det giver nogle begrænsninger for køreren. Derfor er Casper Normann rykket over i en anden klasse, hvor han kan holde vægten i et par år mere. Den hedder X30 senior. Her må gokart og kører samlet veje 158 kilo internationalt og 162 kilo, når han kører i Sverige.

Det har betydet lidt udskiftninger i vognparken, og sammen med Tobias Normanns gokarts bliver det til en hel stribe gokarts på værkstedet hjemme i Roskilde.

Casper Normann har fået sit eget rum bagved, hvor han kan lave reparationer og rense maskinerne.

Efter hver træning eller løb skal alt skilles ad og renses på gokarten. Den store tur tager fem-seks timer.

- Med Faxe Kondi og kanelgifler så er man godt kørende, siger Casper Normann.

Han har lidt efter lidt lært at ordne og rense gokarten, så nu hjælper han de unge gokartkørere på Roskilde Racing Center med det mekaniske og tekniske en-to dage om ugen.

Gokart hjalp i dansk

Han lufter indimellem sin gokart i Roskilde Racing Center. Han kan komme op på en fart, som hedder 125-130 kilometer i timen, så man skal holde godt øje med ham, hvis man skal følge ham hele tiden.

- Min far står på tribunen og stresser, når jeg kører løb, fortæller Casper Normann, som har Aspergers syndrom.

Den høje fart betyder, at Casper Normann skal koncentrere sig virkelig meget, når han kører gokarten rundt på banen. Det har givet pote på andre områder end i gokartskørslen.

- Jeg kan bedre koncentrere mig i skolen, lyder det fra Casper Normann, som har afsluttet grundforløb 1 på Roskilde Tekniske Skole og begynder i lære som tømrer den 9. august.

Han er sikker på, at gokartkørslen er årsagen til, at han blandt andet klarede sin dansk-eksamen i folkeskolen.

Far, Michael Normann nikker og nævner, at det i det hele taget betød, at Casper Normann klarede sin folkeskoleeksamen.

Mor, Tanja Normann forklarer, at løbene i weekenden var en gulerod til at få klaret skolearbejdet.

Det kunne ikke lade sig gøre at køre alle de løb uden sponsorer. For at holde udgifterne nede er gokarten eksempelvis også købt brugt.

Caspar Normann kører i et svensk team, og det har givet ham nogle gode kontakter. Det er også en af årsagerne til, at han kører mange løb i Sverige. Det bliver til 12 løb om året samt træninger.

Sæsonen er halvvejs, og Casper Normann ligger som nummer syv ud af 85 i den svenske serie, mens Tobias Normann ligger godt som nummer tre ud af cirka 50 kørere i sin serie.

De tre første pladser vinder blandt andet en billet til VM-kørslen.

Billede

Casper Normann deltager i mange løb. En del
af dem foregår i udlandet, hvor hovedparten
ligger i Sverige. Foto: Michael Normann


Det tynde øl i Italien

Et eksempel på, hvor langt Casper Normann vil gå for sin sport, er, at han i midten af november var en tur i Italien for at køre løb i Milano.

Han havde selskab af sin far. De to får i det hele taget en masse kvalitetstid, når de kører afsted til løb.

Denne gang var turen lang. Casper Normann fik hjemmearbejde fra skolen, og så måtte han i karantæne, da han kom hjem. Efter to corona-tests kunne han heldigvis efter få dage komme i skole igen.

I år har de været to gange i Italien.

- Det er der, løbene er, konstaterer Michael Normann.

Det ene løb foregik i Napoli og var VM-serien.

- Det var bare et stort løb med mange kørere, siger Casper Normann uimponeret, mens hans far forklarer, at her kommer toppen af poppen inden for sporten, så de var lidt med som det tynde øl.

Men Casper Normann skulle lige prøve at køre det løb, inden han skiftede klasse.

- Der er kørere, som har opholdt sig flere uger og træner på banen. Men vi har det lige så sjovt som dem, siger Michael Normann.

Når gokarten står stille om vinteren, holder Casper Normann sig i form med sin mountainbike.

Stemmer du til kommunalvalget i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk