18. december 2017
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Godt med ændringer i nye planer for Vindinge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Godt med ændringer i nye planer for Vindinge
Roskilde - 06. december 2017 kl. 16:57
Af Lars Kimer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Når politikerne i morgen nikker ja til den nye lokalplan og kommuneplantillæg for det nordlige Vindinge, så er der kommet mange af borgernes ønsker med. Først og fremmest ændres der på vejadgangen til området. Vejen kommer til at gå ind uden for byen, tæt på Lillevangsvej, frem for inde midt i Vindinge.

arrow Læs også: Vindinge nord: Borgerne er bekymret

- Det giver mest mening. Den grusvej, vi havde planlagt som adgangsvej inde i byen, bliver i stedet til en cykel/gangsti, siger formand for plan- og teknikudvalget, Torben Jørgensen (S) til dit lokale dagblad, DAGBLADET Roskilde.

Boligerne, der skal bygges nærmest Stålmosen, bliver i et plan frem for to, sådan som de nærmeste naboer har ytret ønske om.

- Vi begynder dog fortsat byggeriet tættest på byen, så vi ikke får en satellitby ude på en mark. Det gør vi også af hensyn til de nye beboere. Ved at bygge bagerst, set fra indkørselsvejen, undgår vi at have en udstykningsområde, hvor dem, som flytter først ind, har »glæde« af alle lastbilerne, der skal køre til resten af området, når det bliver udstykket. De får simpelthen først fred og ro, der hvor de bor, siger Torben Jørgensen.

Der er ifølge formanden et par hængepartier i lokalplanen.

- Fordi indkørslen til Vindinge Nord nu ligger i landzone, så må vi ikke lave belysning ved indkørslen til området. Det skal vi bare have lavet om rigtig hurtigt, for der er en del, som kommer til at cykle forbi den nye indkørsel, siger Torben Jørgensen.

Den anden bekymring, der ligger tilbage, er, at endnu en udstykning i Vindinge vil betyde flere biler, og rigtig mange af dem tager turen til - eller bare forbi - skolen på Østre Vindingevej og videre mod motorvejen ved Hedehusene.

- Det hører vi allerede nu skaber utryghed. Det skal vi have set på. Jeg vil tro, vi skal have fundet nogle penge til en form for hastighedsnedsættende foranstaltninger, siger Torben Jørgensen, inden hans sidste møde som PTU-formand.

Efter nytår overtages den post af Tomas Breddam (S).

arrow S klar til ændringer i Vindinge-lokalplan
03. oktober 2017 kl. 14:51 Opdateret: kl. 13:23
arrow Måske lysner det for trafikken i Vindinge
29. september 2017 kl. 15:21 Opdateret: kl. 12:32
LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk