21. oktober 2018
Den tidligere husholdningsskole Haraldsborg, hvis baghus i dag fungerer som midlertidigt flygtningehjem, bliver julemærkehjem.
Den tidligere husholdningsskole Haraldsborg, hvis baghus i dag fungerer som midlertidigt flygtningehjem, bliver julemærkehjem.
Foto: Steen Østbjerg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gigantdonation betyder julemærkehjem i Roskilde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gigantdonation betyder julemærkehjem i Roskilde
Opdateret 13. april 2015 kl. 08:51
Roskilde - 10. april 2015 kl. 08:53
Af Steen Østbjerg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Med en donation til en værdi af cirka 60 millioner kroner bliver Haraldsborg i Roskilde til julemærkehjem.

Bag donationen står milliardæren Winnie Dahl, Veddelev, der var blandt stifterne af Pandora-koncernen. I efteråret købte hun Haraldsborg af Roskilde Kommune, og nu stiller hun det til rådighed for Julemærkefonden. Først skal stedet dog bygges om. Også dét betaler Winnie Dahls Liljeborg-koncern, og derefter bliver der stillet driftskapital til rådighed i mindst fem år.

arrow Læs også: Haraldsborg solgt - flygtninge kan blive op til et år

- Julemærkehjemmene gør en enestående forskel for børn, der af den ene eller anden grund mistrives, og det arbejde vil Liljeborg-koncernen gerne bidrage til, siger Winnie Dahl

Om- og tilbygningen vil ske med respekt for det gamle smukke hus, samtidig med at parken, der i dag indrammer ejendommen, bevares bedst muligt. Ombygningen vil være afsluttet, så julemærkehjemmet kan åbne 1. august 2017.

Til donationen siger Julemærkefondens direktør, Søren Ravn Jensen:

- Jeg har næsten ikke ord for, hvad det betyder for os. Vi er så glade og taknemmelige. Jeg oplever jo dagligt, hvad hjælpen betyder for det enkelte barn, som kommer på Julemærkehjem, og nu bliver vi i stand til at hjælpe endnu flere. Denne gave fra Liljeborg-koncernen er lige så fantastisk, som Winnie Dahl er som menneske, og vi glæder os til det videre samarbejde med Liljeborg-koncernen og Winnie Dahl.

Det første Julemærkehjem åbnede i 1912, og sidste gang, der åbnede et nyt, var i 1962. I dag er der fire Julemærkehjem i Danmark.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk