28. oktober 2020
Ni-årige Felix Metzsch glæder sig til, at han kan komme tilbage og spise frugt i frugtlunden. Foto: Britt Nielsen
gallery icon

Se billedserie

Ni-årige Felix Metzsch glæder sig til, at han kan komme tilbage og spise frugt i frugtlunden. Foto: Britt Nielsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Frugtlund ved søer klar til træer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Frugtlund ved søer klar til træer
Roskilde - 13. oktober 2020 kl. 10:53
Af Britt Nielsen

Det begyndte som en vision, og nu er de første træer plantet i frugtlunden ved Lynghøjsøerne.

arrow Læs også: Lokal støtte skal give frugtlund ved Lynghøjsøerne

Coronaen har ødelagt muligheden for at lave en enkelt festdag, men i stedet tog tovholder Jan Brogaard en hurtig beslutning og åbnede via et facebook-opslag i lokale Svogerslev-grupper for, at lokale kan plante træner hele denne uge.

Lokale borgere donerer træerne, og på sigt vil alle kunne komme og spise frugten.

Et vennepar har fået en dag ud af det med deres børn. De fortæller, at de først har været ude at købe træerne, og nu står den på plantning.

De to medbragte træer er et Clara Friis-pæretræ og et æbletræ med det fornemme navn Kronprins Frederiks taffelæble.

- Så kommer vi til næste år og tænker, lækre pærer...mm..., lyder det fra ni-årige Felix Metzsch, der også kan berette, at han har gravet hullet til pæretræet sammen med otte-årige Victor Kryger.

I det hele taget virker det, som om de hygger sig og glæder sig til, at de kan komme tilbage og spise frugt. De nikker bekræftende på, at det her er en god efterårsferieaktivitet.

Kan udvide frugtlunden

Det er daglig leder af Pulsen job og afklaring for ledige, Jan Brogaard, som har kontaktet Naturstyrelsen og spurgt, om der kunne blive lavet en frugtlund.

I første omgang var planerne at lave frugtlunden på det areal, der ligger i forlængelse af Pulsens lille område, men jordprøver viste, at jorden ikke var egnet til frugttræer.

I stedet har Pulsen stået for at rydde et område langs vejen fra Pulsens område og ned mod Lindenborgvej.

- Her er jorden god, fortæller Jan Brogaard.

De første tanker lød på en frugtlund med omkring 100 træer, men foreløbig er der gjort plads til 52.

Der er sat pæle i jorden, hvor der er plads til et træ. På den måde bliver træerne ikke plantet for tæt på hinanden.

Jan Brogaard vil ikke være overrasket, hvis alle pladserne bliver brugt i denne uge.

- Ellers må vi finde et sted at udvide, siger han og fortæller, at der blandt andet er et mindre område, som formentlig kan rumme 10 træer, som de hurtigt kan lave klar.

Gemmer historien

Otto-årige Alba Metzsch har fået hjælp til at grave hul til æbletræet og til at plante det.

Når træerne er plantet, skal der hegn omkring den, og det tager også lidt tid.

Hegnet skal beskytte de unge træer mod rådyr og harer, som gerne vil spise dem.

En kvinde kommer med et relativt stort træ. Hun får hjælp til at plante det og er hurtigt gået igen.

Dermed er der plantet fem træer den første dag.

Jan Brogaard prøver at registrere træerne. Både sorten, men hvis det er muligt, og også hvem der donerer dem. Oplysningerne gemmer Svogerslev Lokalhistoriske Forening.

- Hvis bare et træ bliver 100 eller 200 år, så er det en god historie, siger Jan Brogaard.

Find en pind

Jan Brogaard står klar til at hjælpe fra klokken 10 til 15 på hverdagene i denne uge.

- Det skal være frugttræer, men folk vælger selv hvilke. Hvis man kommer udenfor åbningstiden, så finder man en pind at plante ved, og så skal vi nok sætte hegn omkring, siger Jan Brogaard.

Pulsen laver småopgaver for Naturstyrelsen, som til gengæld betaler materialerne. Fremover bliver det også de ledige fra Pulsen, som skal være med til at passe frugtlunden.

De ledige skal måske ikke være gartnere, men Jan Brogaard forklarer, at de gerne vil lave noget, som giver mening. Han forestiller sig, at Vilvorde kan bruge frugtlunden til undervisning af gartnere.

arrow Lynghøjsøerne får endnu en badestrand
01. juli 2020 kl. 18:05 Opdateret: kl. 11:36
Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk