15. december 2017
Klub Kildegården har oplevet en kraftig tilbagegang i antallet af medlemmer. Foto: Jens Wollesen
Klub Kildegården har oplevet en kraftig tilbagegang i antallet af medlemmer. Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fritidsklubber: Skrider børnene når klubben flytter?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fritidsklubber: Skrider børnene når klubben flytter?
Roskilde - 19. marts 2017 kl. 07:59
Af Kristian Jørgensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En lukning eller flytning kan gå ud over opbakningen til klubber og sfo'er, men på længere sigt kan det udjævne sig igen.

Det viser de seneste medlemstal i Roskilde Kommune. Samlet set har der kun været små udsving i fritidsklubberne og sfo'erne, men dykker man ned i de enkelte institutioner, skvulper det mere op og ned

Klub Arena har som eksempel mistet medlemmer, idet den i februar tiltrak 77,2 procent af børnene fra Tjørnegårdskolen mod 89,7 procent et år før. Det er sket, efter Klub Hyrdehøj sidste forår blev lukket og børnene sendt over på Arena, hvilket tilsyneladende har fået nogle til at springe fra.

På samme vis har Klub Kildegården oplevet en kraftig tilbagegang til 78,3 procent af eleverne fra Absalons Skole og Sct. Jørgens Skole mod 107,8 procent året (belægning over 100 procent skyldtes børn fra andre skoler), og tilbagegangen følger, at klubben i Margrethehåb er lagt sammen med Kildegården, uden børnene er fulgt med.

Omvendt har andre klubber vist sig at kunne genvinde den opbakning, de har tabt efter en lukning/sammenlægning. Klub Gadegården i Himmelev havde for et år siden en ringe opbakning på 65,5 procent, efter børnene fra Krudthuset i Veddelev skulle flytte dertil, men det er nu vendt til 85,4 procent. Der kan dog være årsager til skred i medlemstallene end lukkede afdelinger. Således har klubberne Østervang og Impulsen også haft betragtelige tilbagegange, mens der er fremgang i Vindinge og Vor Frue.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk