15. september 2019
Peter Hartmann er en af de drivende kræfter i en gruppe, som gør klar til at starte en friskole i Vor Frue, hvis Roskilde Kommune reducerer Vor Frue Skole til bare to klasser, som dækker 0. til 3. klasse. Foto: Kristian Jørgensen
Peter Hartmann er en af de drivende kræfter i en gruppe, som gør klar til at starte en friskole i Vor Frue, hvis Roskilde Kommune reducerer Vor Frue Skole til bare to klasser, som dækker 0. til 3. klasse. Foto: Kristian Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Friskoleplaner rykker nærmere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Friskoleplaner rykker nærmere
Roskilde - 12. december 2018 kl. 13:26
Af Kristian Jørgensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Planerne om en ny friskole i Vor Frue er stadig ikke nået længere end den lette opvarmning, fordi det stadig svæver i det uvisse, hvad der skal blive af Vor Frue Skole.

arrow Læs også: Borgernes sidste opråb: Det ender i landsbydød

Det forsøgte initiativtagerne og nogle af de interesserede forældre at råde bod på tirsdag aften, hvor der var informationsmøde om mulighederne for en friskole. Den kan allerede blive aktuel til sommer, hvis byrådsflertallet beslutning om at reducere Vor Frue Skole til 0.-3. klasse bliver ført ud i livet.

Hvis friskolen ender med at skulle starte allerede til august, kan de slet ikke nå at blive godkendt, og så går de efter at stille en pavillion op på en eksisterende friskole, som vil acceptere at indskrive eleverne og melde dem ud igen efter et år.

Friskolegruppen håber i det mindste, at reduceringen af Vor Frue Skole bliver udskudt med et år. Det vil betyde, at eleverne fra 4. til 6. klasse ikke skal skifte til Østervangsskolen før 2020, og så har friskolen noget bedre muligheder for at nå at etablere sig. Men indtil andet er vedtaget, må de være klar til at rykke hurtigt.

- Vi ligger der stadig som en mulighed, men også en mulighed der skal til at blive lidt mere konkret, siger Peter Hartmann, som er en af initiativtagerne til friskolen.

Blandt de 25-27 fremmødte i Vor Frue Sognegård er tålmodigheden ved at være opbrugt. Snakken om en lukning af Vor Frue Skole har stået på i mange år, og troen på en holdbar folkeskole i byen er ved at være helt smuldret, uanset der bliver vedtaget til januar.

- Man kan lige så godt sige »så luk den skole« og starte et alternativ, lyder det blandt andet fra en i salen.

Søren Egemar Knudsen, der er formand for Vor Frue Skoles bestyrelse, har arbejdet for en holdbar løsning med mere borgerinddragelse, men er også mødt op til friskolemødet.

- Jeg er ked af at sige det som repræsentant for folkeskolen, men jeg oplever ikke en politisk vilje til at drive folkeskole her, siger han.

arrow Skoleskrump møder massiv modstand til det sidste
29. december 2018 kl. 05:04 Opdateret: kl. 15:31
arrow De socialt tungeste skoler mister penge
09. november 2018 kl. 08:21 Opdateret: kl. 15:54
arrow Vindere og tabere når skolepenge skal omfordeles
03. november 2018 kl. 04:49 Opdateret: kl. 15:30
Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / ROSKILDE AVIS PAPERBOY
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 13. BREAKING-nyheder udsendes efter behov.
* skal udfyldes

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk