16. maj 2021
Nationalparken har nu igen fået »øen« - tømmerflåden, om du vil - op ved Elleore. Platformen er en rasteplads for dem der færdes på fjorden, så de ikke overtræder reglerne om at gå i land på Elleore. Foto: Henrik Jørgensen
Nationalparken har nu igen fået »øen« - tømmerflåden, om du vil - op ved Elleore. Platformen er en rasteplads for dem der færdes på fjorden, så de ikke overtræder reglerne om at gå i land på Elleore. Foto: Henrik Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Friluftø igen på plads - skal holde folk fra fjordens redepladser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Friluftø igen på plads - skal holde folk fra fjordens redepladser
Opdateret 13. april 2021 kl. 07:31
Roskilde - 13. april 2021 kl. 07:29

Igen i år kan du besøge nationalparkens flydende frilufts-ø, som nu er lagt ud lige syd for Veddelev Havn i Roskilde Vig. En gul bøje markerer øen, som ligger fast med et anker hen over sommeren.

Øen er lagt ud som et tiltag fra Nationalpark Skjoldungernes Land i samarbejde med Naturstyrelsen og Friluftsrådet til alle surfere, kajakker og andre gæster på fjorden. På øen kan man slå midlertidig lejr, strække armene, drikke sin medbragte kaffe og nyde udsigten. - uden at forstyrre fjordens fugle i yngletiden.

Roskilde Fjord er et af de mest anvendte områder, når det kommer til 'vådt' friluftsliv i Danmark. Samtidig er Roskilde Fjord et vigtigt område for ynglende fugle - faktisk så vigtigt, at fjorden er udnævnt som internationalt fuglebeskyttelsesområde.

Fuglene yngler på de mange øer og holme, som findes i Roskilde Fjord. Men de bliver nemt skræmt væk, hvis fx surfere eller sejlere bevæger sig tæt forbi eller går i land på øerne. Forstyrrelser, som de fleste mennesker slet ikke lægger mærke til, kan være fatale for de ny udklækkede fugleunger. Dermed kan den øgede færdsel på Roskilde Fjord få negative konsekvenser for udviklingen af fuglelivet på fjorden og internationalt.

Den flydende ø er bygget i samarbejde med FGU Nordsjælland i Skibby. Planen var oprindeligt at flere øer skulle bygges og ligge klar til brug på Roskilde Fjord forud for fuglenes yngletid, som begyndte den 1. april. Planen blev dog udskudt, da produktionsskolen ligesom resten af Danmark har været ramt af nedlukninger på grund af corona.

Øen, som måler 2,5 gange 4,5 meter, stikker kun omkring 25 centimeter op over vandoverfladen og er dermed næsten ikke synlig fra land. En gul bøje markerer øen.

Det er andet år at frilufts-øen kommer i brug ude på Roskilde Fjord. Derfor har nationalparken allerede samlet lidt erfaringer og idéer til forbedringer, som skal gøre oplevelsen på øen endnu bedre. Fx kommer der næste år også klapsæder på øerne.

Placeringen af frilufts-øen ud for Veddelev er nøje udvalgt. Håbet er, at øen vil aflaste Elleore, hvor der tidligere har været rapporteret en del uhensigtsmæssig færdsel - formentlig fordi den lille ø ligger midt i udsejlingen fra Roskilde Vig.

Elleore er ligesom de fleste andre øer og holme i fjorden omfattet af en særlig fredning i fuglenes yngletid. Det betyder, at man i perioden fra 1. april til 15. juli skal holde en afstand på mindst 50 meter til øerne og holmene. Hvis fredningen ikke bliver overholdt, kan det have alvorlige konsekvenser for ynglefuglene.

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk