14. december 2018
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Frederikssundsmotorvej: Tredje gang der bruges penge på VVM

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Frederikssundsmotorvej: Tredje gang der bruges penge på VVM
Roskilde - 04. december 2018 kl. 06:09
Af Lars Kimer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Fredag blev der i den indgåede finanslov mellem Venstre, De Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti sat penge af til at lave en opdatering af VVM-undersøgelsen for den del af Frederikssundsmotorvejen, som endnu ikke er etableret.

En del af vejen kommer til at gå gennem Roskilde Kommune, og området Østrup Holme kommer som det eneste i kommunen til at ligge nord for motorvejen.

Hvad det præcist kommer til at koste skatteyderne, at der igen skal laves VVM, er ikke til at sige præcist, men faktum er, at der allerede i 2002 blev lavet en VVM-undersøgelse, som blev suppleret med en opdatering i 2006. Så skatteborgerne ender altså med at betale tre gange for de samme undersøgelser.

- Ud fra et politisk synspunkt kan jeg godt forstå, at Christiansborg gerne vil opdatere VVMen. Kører vi videre nu uden at lave en opdatering efter så mange år, så vil vi kunne blive mødt af et argument senere i processen, om at den skal vi lave, siger borgmester Joy Mogensen (S).

Hun er glad for, at Folketinget kommer videre med Frederikssundsmotorvejen.

- Det er et projekt, som vil glæde mange i den nordlige del af Roskilde Kommune, under forudsætning af, at motorvejstilkørslerne bliver lagt rigtigt. Når nu VVM'en går i gang, så skal vi påvirke den proces, så borgerne i Roskilde får den mest optimale motorvej, siger borgmesteren.

I Gundsømagle har landsbyrådet tidligere gjort Christiansborg-politikerne opmærksom på de mange ekstra biler byen vil blive begunstiget af når motorvejen kommer, hvis det bliver med en tilkørsel i Østrup.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk