22. januar 2021
Der er gang i salget af fredagsslik - hele ugen. Foto: Pixabay
gallery icon

Se billedserie

Der er gang i salget af fredagsslik - hele ugen. Foto: Pixabay
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fredag hele ugen: Salget af slik og alkohol stikker af

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fredag hele ugen: Salget af slik og alkohol stikker af
Opdateret 12. januar 2021 kl. 16:18
Roskilde - 12. januar 2021 kl. 14:23
Af Tomas Skov

- Man kan godt mærke, at folk ikke kommer ud at spise, så mange køber bedre og dyrere ind. Folk er lidt bedre ved sig selv, fortæller købmand Søren Seier Rasmussen, der ejer de tre Meny’er i henholdsvis Roskilde centrum, Himmelev og Svogerslev.

De seneste restriktioner, der har medført at både alle skolebørn og en betydelig del af deres voksne nu arbejder hjemmefra, har skubbet til forbruget af dagligvarer i vores lokale supermarked. Særligt iøjnefaldende er forbruget af slik, hvor salget er gået op på alle ugens dage.

- Før solgte vi meget om fredagen, men det har udlignet sig, så vi nu sælger meget slik fra mandag til søndag. Der er blevet fredag hele ugen, fortsætter Meny-købmanden.
Men også de våde varer til voksne bliver revet ned fra hylderne både tidligere på ugen og i større mængder end førhen.
- Der er ingen tvivl om, at der bliver hygget mere i de små hjem – og man starter nok allerede om torsdagen med at tage hul på weekenden, vurderer Søren Seier Rasmussen.

Bland-selv og spiritus

Varehuschef i Føtex, Jimmy Andersen, har også en del såkaldt non-food i varehuset i Jernbanegade, og han kan konstatere, at langt det meste inden for brætspil og puslespil er totalt udsolgt. Imidlertid har han også iagttaget en stigende omsætning af både alkohol og søde sager.

- Vi har haft en markant bedre udvikling end tidligere år. Bland-selv slik sælger stadig mest om fredagen, men vi ser en stigning på 30-35 procent på ugens øvrige dage, fortæller varehuschefen, der også sælger væsentligt mere alkohol end før den seneste nedlukning.
- Særligt spiritus har haft en stor vækst. Vi sælger også mere vin end vi plejer, men spiritus er stukket mest af, siger Jimmy Andersen.

Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk