17. januar 2021
Anne Marie Carl-Nielsens rytterstatue af Margrete 1. har tronet foran Ro's Torv siden 2006, hvor den blev afsløret af Margrethe 2.
gallery icon

Se billedserie

Anne Marie Carl-Nielsens rytterstatue af Margrete 1. har tronet foran Ro's Torv siden 2006, hvor den blev afsløret af Margrethe 2.
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fra Margrete til hest til Lise Nørgaard på bænk: Tag den tohjulede rundt til kunsten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fra Margrete til hest til Lise Nørgaard på bænk: Tag den tohjulede rundt til kunsten
Roskilde - 08. januar 2021 kl. 05:24
Af Lars Ahn Pedersen

Er Energitårnet kunst? Er Vikingeskibshallen? De to omdiskuterede bygninger er i hvert fald med på den liste, som Museet for Samtidskunst har lavet over 10 offentlige kunstværker i Roskilde, der kan beses på cykel.

arrow Læs også: Forbrændingsanlæg udpeget til lukning: Energitårnet står til nedrivning

Det er ikke al kunst, der befinder sig på museer og gallerier, så selv om kunstmuseerne i lighed med de andre museer holder lukket for tiden, er der stadig rig mulighed for at opleve masser af kunstværker ude i det offentlige rum.

Museet for Samtidskunst har i samarbejde med Kunsthal Charlottenborg og Roskilde Kommune derfor lavet en cykelrute til 10 offentlige kunstværker i byen. Ruten kan findes ved enten at gå ind på Kunsthal Charlottenborgs hjemmeside eller ved at downloade appen »Kunsthal Charlottenborg« og finde »BIKE ART Roskilde«.

- BIKE ART sætter fokus på kunst i det offentlige byrum, som vi passerer mange gange, men måske ikke lige kender kunstneren og tankerne bag. Projektet opfordrer til at gense - eller opleve værkerne for første gang - med en opmærksomhed og åbenhed overfor det, som kunstneren har ønsket at vise med dem. Måske vil man også lægge mærke til, hvordan værkerne placerer sig i byrummet, og hvad det mon betyder, og i sidste ende se anderledes på disse udvalgte hjørner af Roskilde, siger museumsdirektør Birgitte Kirkhoff Eriksen, Museet for Samtidskunst.

Stor spændvidde

Udover Energitårnet og Vikingeskibshallen er rytterstatuen af Dronning Margrete, Peter Brandes' krukker på Hestetorvet og Lise Nørgaard-statuen også med på listen.

- Der var flere værker på bruttolisten, men vi endte med dette udvalg, som viser en spændvidde i, hvordan offentlige kunstudsmykninger og -værker kan se ud. Der er værker, der er helt ikoniske for Roskilde, fx Vikingeskibsmuseet, Energitårnet og Lise Nørgaard-statuen, mens rytterstatuen af Margrete I også er helt særlig, fordi den genre normalt er forbeholdt skildringer af mænd. Der er i det hele taget mange værker, der er lavet af kvindelige kunstnere i Roskilde, hvilket også hører til sjældenhederne, siger Birgitte Kirkhoff Eriksen.

Du kan enten hente en pdf med et kort og en oversigt over værkerne her: https://kunsthalcharlottenborg.dk/wp-content/uploads/2020/12/KC_bikemap_A4_Roskilde_Web.pdf

arrow Gavlmaleri er et blik ind i Roskilde
08. oktober 2019 kl. 17:59 Opdateret: kl. 17:59
arrow Vi mødes ved Ursuppen
25. maj 2018 kl. 14:32 Opdateret: kl. 13:26
I denne uge begynder VM i håndbold. Tror du det danske herrelandshold kan vinde VM?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk