31. juli 2021
Endelig var det tid til at indvie kytsikringen i Jyllinge Nordmark. Og det blev lige præcis det tilløbsstykke, som det var ventet. En forsigtigt gæt er, at der ikke har været under 500 mennesker til indvielsen. Foto: Thomas Olsen
gallery icon

Se billedserie

Endelig var det tid til at indvie kytsikringen i Jyllinge Nordmark. Og det blev lige præcis det tilløbsstykke, som det var ventet. En forsigtigt gæt er, at der ikke har været under 500 mennesker til indvielsen. Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Foto og video: Endelig blev kystsikringen indviet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Foto og video: Endelig blev kystsikringen indviet
Opdateret 22. juni 2021 kl. 05:53
Roskilde - 22. juni 2021 kl. 00:55
Af Lars Kimer

2754 dage er det siden, at 258 boliger i Jyllinge Nordmark og Tangbjerg blev ødelagt af vand i forbindelse med stormen Bodil, den 6. december 2013.

arrow Læs også: Debat: For et fair dige

Og i dag var så dagen, hvor kystsikringen blev indviet. Klokken var 16.40, da vandet fra Værebro Å fossede ud ad to af de fire rør, som pumperne er sluttet til. Der var ingen grund til tænde alle fire pumper, for så kan det ses, at vandstanden sænkes i åen.

Dermed er beboerne sikret mod fremtidige stormfloder til en højde på 2,54 meter. Stormfloden Bodil fik vandet i Roskilde Fjord op i 2,07 meter.

Det var uden tvivl en glædens dag og Roskilde borgmester, Tomas Breddam (S), sagde det meget rammende.

- Har det været pengene værd? Det har kostet meget, men det beskytter altså værdier for 1,3 milliarder kroner. Men vigtigst af alt, den største værdi, det er værdien af tryghed, og den får alle beboerne tilbage i dag, lød det fra borgmesteren.

Beboerne var meget enige. Arly Sørensen har boet på Lærkevej i 45 år.

- Jeg blev ikke selv ramt, men det var tæt på, min søn og svigerdatter var helt ned at vende. Mange på vores vej blev ramt, og det er en lettelse, at vi nu har kystsikringen, sagde han ved indvielsen.

På Marskvænget bor Jette Prehn. Jette og hendes mand måtte flytte væk fra huset i 14 måneder, da deres hus blev helt ødelagt af vandet.

- Vi nåede at bo fire forskellige steder. Nu skal vi ikke tænke på storm og beredskab og sandsække og på at flytte ting op på bordene. Det bliver en lettelse. Jeg er så glad for det her, selv om det har taget alt for lang tid at nå her til på grund af klager, siger Jette Prehn.

Det er meningen, at slusen lukkes allerede ved kote 1,00, fordi sikringen langs med Værebro Å kun er til kote 1,5, imens diget mod fjorden ligger højere. Når portene lukkes, starter pumperne.

Formand for digelaget, Erik Recker, var kisteglad for, at projektet nu står færdigt.

- Det er så dejligt. Vi kan nu igen passe på os selv. Det bliver rart. Jeg kan høre det på alle. Det her er ro i sjælen. Den 7. juli er der afleveringsforretning, og så er det ellers digelaget, som står for arbejdet fremadrettet, siger han.

I baggrunden stod beredskabschef Lars Robetje, hvis folk har kæmpet side om side med beboerne, når vandet kom.

- Vi skal nok stå klar, hvis der bliver brug for hjælp. Det kan være, hvis et dige kollapser, eller en port ikke vil lukke, men jeg tror nu, at beboerne har fået noget her, som de kan stole på, sagde han.

En sjov lille sidebemærkning til projektet er, at kommunen har 7753 notater, som omhandler kystsikring.

- Bodil ramte kort efter, jeg blev medlem af klima- og miljøudvalget. Jeg husker, at jeg tænkte, hvad vi dog skulle bruge tiden på i det udvalg? Det ved jeg nu, lød det fra en tydeligt glad borgmester.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk