21. oktober 2020
Forsøget med at sortere plastik i 200 husstande i Gundsømagle skulle have været i gang i februar. Men det kom det ikke. Nu håber Roskilde Kommune, at det kan komme i gang til september. Foto: Lars Kimer
Forsøget med at sortere plastik i 200 husstande i Gundsømagle skulle have været i gang i februar. Men det kom det ikke. Nu håber Roskilde Kommune, at det kan komme i gang til september. Foto: Lars Kimer
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forsøg med indsamling af plast forsinket: Der gik corona i det

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forsøg med indsamling af plast forsinket: Der gik corona i det
Roskilde - 19. juni 2020 kl. 05:06
Af Lars Kimer

Tilbage i januar var det forhåbningen, at 200 husstande i Gundsømagle skulle have været i gang med at sortere plastik i en nyindrettet skraldespand hjemme på matriklerne. Men det er endnu ikke sket.

arrow Læs også: Affaldsforlig bringer nyt sorteringsanlæg til plast nærmere virkeligheden

- For at sige det lige ud, så gik der corona i forsøget. Vi ville gerne have holdt et borgermøde. Men det blev jo forbudt, og det er det vel i nogen grad stadig, siger Jannik Lund Olsen, leder af kommunens affaldsteam.

- Vi håber på at kunne holde et borgermøde for de deltagende husstande på den anden side af sommerferien, så vi får informeret godt om forsøget. Det er vores forhåbning, at vi kan starte forsøget i den sidste halvdel af september. Det afhænger lidt af forsamlingsforbuddet, men vi skal i gang, for der er stor interesse for sortering netop nu, siger han.

Nye spande

Det er forventningen, at husstandene i Roskilde skal have tre skraldespande, som i dag. Men den med papir og karton bliver en spand med plads til plastik i et rum og papir, karton og pap i den anden del af beholderen.

- Vi er godt klar over, at folk ikke kan slippe af med alt deres pap i den beholder, men mange af de små papdele kan sagtens gå deri. For dem, som har mere pap, vil man stadig kunne køre til genbrugspladsen, siger Jannik Lund Olsen og understreger, at det er væsentligt, at når der fra Christiansborg tales om at sortere 10 fraktioner, så bliver det ikke i 10 skraldespande, langtfra endda.

Billede

Det er boligerne i det mørkegrønne område
i Gundsømagle, som skal være forsøgskaniner
på plastindsamlingen.


Svært at blive klar

Der er sat seks måneder af til forsøget, men lederen af affaldsteamet fortæller, at hvis forsøget går godt, så kan det godt være, at man kan drage konklusioner og træffe politiske beslutninger hurtigere end de seks måneder, forsøget er sat til.

- Vi ville jo gerne i gang i hele kommunen i 2021. Det var planen før corona, men tager jeg de optimistiske briller på, så vil jeg nok sige, at det bliver snert på, at vi kan nå det i 2021, siger Jannik Lund Olsen.

I øvrigt koster det cirka 2500 kroner at indsamle et ton plast, hvor det koster cirka 400 kroner at indsamle det til afbrænding.

På den baggrund virker det ikke helt realistisk, at Christiansborg har meldt ud, at det maksimalt vil koste 55 kroner ekstra hos forbrugerne at indføre sortering af plast.

arrow Plastaffald skal genanvendes på nyt anlæg ved Roskilde
04. juni 2020 kl. 19:10 Opdateret: kl. 19:10
arrow Test af plastindsamling vedtaget
08. februar 2020 kl. 16:57 Opdateret: kl. 23:47
arrow 200 husstande kan blive forsøgskaniner
15. januar 2020 kl. 06:16 Opdateret: kl. 14:23
Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk