19. juni 2021
35-40 frivillige fra byen med kun 56 huse, saver, hamrer og banker sig igennem projektet, som skal give byen sit samlingspunkt tilbage.
gallery icon

Se billedserie

35-40 frivillige fra byen med kun 56 huse, saver, hamrer og banker sig igennem projektet, som skal give byen sit samlingspunkt tilbage.
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forsamlingshus var slidt helt ned - nu kan man snart danse og synge igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Forsamlingshus var slidt helt ned - nu kan man snart danse og synge igen
Roskilde - 08. maj 2021 kl. 11:22
Af Lars Kimer

Jens Michael Jørgensen åbner døren ind til det lille rum. På indersiden af døren står der »Damer«, som afslører, at anvendelsen har været anderledes. I dag huser rummet Ørsted Forsamlingshus' gamle oliefyr. 1967 står der på fyret, og nu er det endelig på vej på pension. Mange i byen frygtede, at det samme var tilfældet med hele forsamlingshuset. Huset er fra 1914, og det var - for at sige det pænt - nedslidt.

arrow Læs også: Lokal erhvervsmand på valg til Realdania: Vil have flere unge medlemmer

- Vi havde et par steder i den store sal, hvor vi helt oprigtigt frygtede, at folk gik igennem gulvet, hvis der blev danset eller hoppe, siger Jens Michael Jørgensen, som er formand for forsamlingshuset.

I husets lille sal blev gulvet kun holdt oppe af en 4x4 bjælke.

- Den var pilrådden, da vi skar igennem den. Det tog vel ikke mere end et minut at save den over, fortæller han.

Alle bakker op

Men der er ved at ske noget med det gamle hus. Livet er ved at vende tilbage. Der bliver måske ikke danset, sunget, spist sammen eller lavet gymnastik med byens mindste unger, men den tid er måske ikke langt væk.

I landsbyen på 56 huse har et sted mellem 35 og 40 personer givet en hånd med på den rejse, som er undervejs. Forsamlingshuset skal tilbage som byens samlingspunkt, så kan det godt være, at det ikke bliver med husmoderforening eller som »forsamlingshus«.

- Vi vil bare gerne have et fælleshus, med plads til samvær og fester, private og fælles, siger Sara Preisler.

Hun er en af byens mange nye børnefamilier, vokset op i Greve og flyttet til fra København.

- Der står jo ikke lige i salgsannoncen for husene, at i Ørsted kommer man hinanden ved. Men når det er så småt som her, så kommer man hurtigt til at ville noget sammen, for vores børn, men også for os selv, siger hun.

På vej - ikke i mål

Jens Michael Jørgensen siger det egentlig meget lige ud.

- Forestil dig, hvis du fik 40 procent af Roskilde by til at stille op og arbejde frivilligt for den samme sag. Det kan ikke engang Roskilde Festival jo præstere.

Denne lørdag er der arbejdsdag. I den lille sal står tre mand og tænker sig frem til den bedste løsning for det nye gulv. I store sal kører saven, og der bliver lavet stumper. Salen fyldes mest op af store poser med flamingo-kugler. De skal i gulvet, men er ikke kommet det endnu.

I den ene ende under den gamle trappe står et par gamle klassiske forsamlingshusborde, på bordet ligget et bøjet bor, og på væggen hænger skabet med gamle sølvpokaler og et par våben fra dengang, hvor byens skytteforening samledes i huset.

Store sal har plads til 80 personer. - Vi har engang været 105 til en oktoberfest, der hyggede vi os. Det var før noget, der hed corona, siger formand for Ørsted Forsamlingshus, Jens Michael Jørgensen. Med på billedet er også Sara Preisler, som har fået forsamlingshuset med i Underværker. Foto: Jens Wollesen

Penge fra kommunen

I to omgange har forsamlingshuset fået penge fra kommunens pulje til forsamlingshuse, først til en ny varmepumpe, så oliefyret kunne komme på pension, og sidenhen til nyt gulv som nu er ved at blive lagt.

- Varmepumpen og gulvet har givet et helt andet hus. Skulle vi bruge huset, før vi fik varmepumpen, så skulle en af dem, der var hjemme i byen ved middagstid ned og starte oliefyret, hvis der skulle være varmt nok om aftenen. Det skal vi ikke mere. Vi nærmer os at kunne have fokus på at holde noget socialt for byen, siger Jens Michael Jørgensen.

Han får dog ikke selv glæde af det nyrenoverede hus, for til sommer flytter han fra Ørsted efter at have boet i byen siden 1997, og dem der har købt hans hus, er endnu en ung familie med små børn.

Underværker

Men for at komme rigtig i mål med forsamlingshuset har Sara Preisler kastet et lod i hatten hos Underværker, Realdanias pulje til at realisere projekter rundt om i landet.

At komme i betragtning kræver over 500 likes og med ikke meget mere end 150 indbyggere i byen, så det lidt håbløst ud.

- Jeg skrev inde på Vibys facebookgruppe, og så myldrede det ind med stemmer og historier. Det er jo helt vildt, så mange historier folk har om Ørsted Forsamlingshus. Det viser bare, hvad huset har været, og hvad det kan blive igen, og nu har vi 510 stemmer hos Underværker. Det føles så godt at være i mål, siger Sara Preisler.

Inden sommeren er forbi

Det er forhåbningen, at gulvet i forsamlingshuset er færdigt inden sommerferien. Måske der også bliver penge til en gang maling til det mest nødvendige. Men en støtte fra Underværker vil gøre - underværker.

- Vi skal have ordnet ydermure, skiftet vinduer, skiftet tag, opfrisket toilettet og gennemgået køkken og måske endda gjort lidt ved arealerne omkring huset. Vi har masser at bruge pengene på, men selv om vi er en lille by, så lægger vi os ikke ned og dør. Vi håber på igen at have en by, som blomstrer, og der er et fælles samlingspunkt virkelig en hjørnesten. Og så skal vi danse og feste og hygge, sådan som man altid har gjort i forsamlingshusene på landet, siger Sara Preisler.

arrow Gratis rundvisninger i klosterhaven
09. maj 2021 kl. 13:59 Opdateret: kl. 16:05
arrow Kæmpe parkourbane bliver en del af p-hus
25. april 2021 kl. 11:58 Opdateret: kl. 17:33
Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk