26. september 2021
Ingeborg Buhl flyttede i 1935 ind i Roskilde Kloster, som dengang hed Roskilde adelige Jomfrukloster. Her ses klostret under koncerten med Den kongelige Livgardes Musikkorps i september 2020.
Ingeborg Buhl flyttede i 1935 ind i Roskilde Kloster, som dengang hed Roskilde adelige Jomfrukloster. Her ses klostret under koncerten med Den kongelige Livgardes Musikkorps i september 2020.
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forfatteren, der sikrede Roskilde Klosters fremtid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Forfatteren, der sikrede Roskilde Klosters fremtid
Roskilde - 06. april 2021 kl. 18:19
Af Henrik Denman

I sommeren 1947 var Roskilde Kloster eller Roskilde Adelige Jomfrukloster, som det hed dengang, ved at blive solgt. Klostrets økonomi var helt i bund, og ejerne så ikke anden mulighed end at sælge til højestbydende.

arrow Læs også: Mere debat om sandkassen: Det ligner hærværk

Det var en dramatisk situation. Man var tæt på at sælge til Roskilde Kommune, der ville indrette et bymuseum i bygningerne. At handlen aldrig blev til noget skyldtes først og fremmest én af klostrets beboere, forfatteren, historikeren og eventyreren Ingeborg Buhl.

Hun havde boet i klostret siden 1935, og da hun fik nys om salgsplanerne, gik hun i aktion - og det skulle gå stærkt. På vegne af konventualinderne, som beboerne hed, skrev hun til Patronatet, som var det rette navn på ejerne, med et tilbud om mærkbare besparelser. Deres udspil var at nedlægge fælleshusholdningen og dermed sikre klostrets økonomi.

Brevet blev afsendt i begyndelsen af juni 1947, blot få dage før et møde mellem patronerne og Roskilde Byråd var aftalt. Og svaret kom prompte. Ejerne godkendte forslaget om at nedlægge fælleshusholdningen. I hver lejlighed blev der indrettet små køkkener, og beboerne måtte til at lære at gøre tingene selv.

Dermed blev salget af Roskilde Kloster forhindret, men det var ikke mindst Ingeborg Buhls fortjeneste, at klostret i dag er selvejende og ligger som en oase midt i den pulserende handelsby.

Forfatteren og historikeren Ingeborg Buhl på Roskilde Kloster. Roskilde lokalhistoriske Arkiv.

Barndomshjemmet

Hvem var så denne snarrådige og handlekraftige Ingeborg Buhl? I dag er der måske ikke mange, der vil kende hendes navn, men i midten af 1900-tallet var hun en af landets markante kulturpersonligheder og en værdsat forfatter.

Da hun i 1935 flyttede ind på Roskilde Kloster, havde hun et omskifteligt og eventyrligt livs erfaringer med i bagagen.

Hun blev født i København den 17. april 1890 som datter af en tysk mor og en dansk far, den anerkendte orientalist og professor ved det teologiske fakultet ved Københavns Universitet, Frants Buhl. Kort efter fødslen flyttede familien til Leipzig, hvor Ingeborg Buhl tilbragte sin tidlige barndom sammen med tre ældre søskende.

Deres far var en stærk personlighed, dominerende og kompliceret at omgås, men hjemmet var gæstfrit og åbent for tidens kulturpersonligheder.

I 1898 flyttede familien tilbage til København, hvor moren engagerede sig i kvindesagen. I skoletiden viste Ingeborg Buhl en stor sprogbegavelse med sans for kunst og kultur, som kom til at præge hele hendes livsforløb.

Hun tog faglærereksamen i tysk og historie og blev ansat som gymnasielærer på Fyn, men hun måtte af helbredsmæssige årsager opgive en karriere som lærer. Hele sit voksenliv var hun plaget af en dårlig konstitution. Det skulle dog ikke afholde hende fra livet igennem at søge nye udfordringer, og i de unge år fandt hun dem ikke mindst på store udlandsrejser rundt omkring i Europa og den nære orient.

Ingeborg Buhl som ung. Foto fra 1930. Roskilde lokalhistoriske Arkiv.

Dannelsesrejsen

Den første længere udenlandsrejse, hun kom på, foretog hun sammen med sin far i 1912, da hun ledsagede ham til en orientalistkongres i Athen. Under opholdet besøgte hun blandt andet Grækenlands kong Georg 1., som oprindeligt var dansk prins.

Første Verdenskrig satte stramme begrænsninger for rejseaktiviteten, men Ingeborg Buhl var eventyrlysten med trang til dramatik og uforudsigelighed. Hun sparede op til en stor dannelsesrejse i Europa med ophold i Paris, Belgien og Holland.

Rejsen bød på store oplevelser gennem det krigshærgede Europa, som da hun kom til Firenze i Italien, der var præget af kampe mellem Mussolinis sortskjorter og kommunisterne. Selv om skyderierne kun lige var stilnet af i dagene inden hendes ankomst, fik hun set byens kunstneriske højdepunkter.

Da hun senere kom til Paris, besluttede hun sig for at flyve fra Paris til Rotterdam i Holland for at undgå at søge om visum til Belgien. Det var i flyvningens barndom, og inden afrejsen til Rotterdam ønskede hun at tage en prøvetur med en flyvemaskine. Hun fik en plads i en åben flyvemaskine, og herfra kunne hun iført bjørneskindspels, pelshue og lukkede briller opleve Paris fra luften, mens hun sad med skrævende ben på hver side af et hul i flyets gulv.

Da hun senere fløj videre, viste flyet sig at være defekt, men den lave flyvehøjde bød til gengæld på en fantastisk udsigt. Piloten måtte undervejs give op og til sidst nødlande på en mark i Nordfrankrig. Der blev rekvireret en hestevogn, så Ingeborg Buhl og de andre passagerer kunne rejse videre.

Beboer i Roskilde

Efter nogle år med udlandsrejser slog Ingeborg Buhl sig ned i Danmark. I perioden 1921-35 var hun ansat som museumsassistent ved Frederiksborg Museum, og hun blev medarbejder ved Thieme-Beckers tyske kunstleksikon og »Encyclopedia Italiana«.

I henholdsvis 1934 og 1936 mistede hun sine forældre. Hun valgte at flytte til Roskilde adelige Jomfrukloster i 1935, hvor hun havde været skrevet op siden sin tidligste barndom. Gennem resten af sit liv så hun tilbage til den dag, da klostermurene åbnede sig for hende. Blot et enkelt skridt, og hun følte, at hun trådte ind i en ejendommelig fortid med dens mange traditioner.

Det var noget af en forandring i forhold til ungdommens omkringfarende år. I sine erindringer har hun beskrevet indflytningen i klostret. Ligesom sine søskende havde hun altid betragtet ethvert skifte i opholdssted som en festlig udfordring, men hun opdagede, at der med livet i klostret også fulgte nye traditioner - endda så radikalt, at der næsten var tale om en rækkehustilværelse eller et kollektiv.

Hun blev også fortaler for, at enker kunne optages i klostret og ikke kun ugifte kvinder. I et avisinterview sagde hun om den sag:

»Jeg har skrålet op om, at lad os også få enkerne med. De trænger hårdere end nogen af os andre, og som tiden er nu, får de sandt for dyden ikke nogen ægte jomfru mere.«

Gennem de mange år i Roskilde blev hun selv en del af klostret og dets historie. Hun blev tilmed klostrets historieskriver, da hun i 1949 skrev bogen »Roskilde adelige Jomfrukloster 1699-1949« sammen med lokalhistorikeren Arthur Fang. Den udkom i anledning af klostrets 250 års-jubilæum. I 1961 udgav hun desuden bogen »Portrætsamlingen i Roskilde adelige Jomfrukloster«.

Ingeborg Buhl er festens midtpunkt i Riddersalen på Roskilde Kloster. Roskilde lokalhistoriske Arkiv.

Forfatter og debattør

Ingeborg Buhl havde ikke kun øje for den lokale historie. Opholdet på klostret viste sig at blive givende og frugtbart, da hun for alvor fik gang i sin forfatterkarriere.

Hun havde debuteret som forfatter allerede i 1929 og havde gennem årene fået noveller trykt i litterære tidsskrifter. I 1938 fik hun udgivet sin første roman, »Sidsel Orne« og i samme år novellesamlingen »Mellem himmel og jord«. Hun mente selv, at novellen var hendes bedste genre, og hun følte sig veltilpas med den korte form. Novellerne er psykologiske skildringer af mennesker i vanskelige situationer, og ofte er stemningen melankolsk.

Ingeborg Buhl blandede sig ivrigt i kulturdebatten. Sideløbende med, at hun udgav digte, romaner og børnebøger var hun en skarptunget bidragsyder til debatter i aviserne.

Også i en høj alder bidrog hun til samfundsdebatten. I 1977, samme år som hun flyttede på plejehjemmet Himmelev gamle Præstegård, skrev hun bogen »Skyggeliv«, der er en lille poetisk-kritisk roman om livet på et alderdomshjem.

Maleri af Ingeborg Buhl, malet af ukendt kunstner. Maleriet er ikke dateret. Roskilde lokalhistoriske Arkiv.

Erindringsbøger

Hvis man er interesseret i at følge hendes rigt facetterede ungdomsår, kan man læse hendes to erindringsbøger »Viltre tråde« og »Trådene tvindes«.

I dansk kulturliv i midten af forrige århundrede blev hun især kendt for at arbejde med en serie meget populære små litterære bøger, Hasselbalchs Kulturbibliotek, der udkom i hele 285 bind. Hun blev ansat som redaktør af forfatteren Jacob Paludan, der var hovedredaktør, og det arbejde varetog hun med stor succes i årene 1951-69.

Hun skrev indledninger til og oversatte 25 bind til kulturbiblioteket, som nød godt af hendes omfattende indsigt i europæisk kultur og hendes sprogtalent. Ud over dansk og tysk beherskede hun op imod en halv snes fremmedsprog.

Ingeborg Buhl døde 92 år gammel den 22. april 1982 og ligger begravet på Himmelev Kirkegård.

arrow Roskildes kulturarv nu som sandkasse
03. august 2021 kl. 18:03 Opdateret: kl. 11:05
arrow Børnefestival er tilbage: Fedt at børnene må synge igen
30. juni 2021 kl. 09:33 Opdateret: kl. 08:14
arrow Bygningspris til Roskilde Kloster
21. juni 2021 kl. 14:52 Opdateret: kl. 12:39
Stemmer du til kommunalvalget i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk