18. juni 2021
Klostermarksskolen er den skole i Roskilde Kommune, som i år reelt tiltrækker den laveste andel af børn i sit skoledistrikt. Foto: Hans-Jørgen Johansen
Klostermarksskolen er den skole i Roskilde Kommune, som i år reelt tiltrækker den laveste andel af børn i sit skoledistrikt. Foto: Hans-Jørgen Johansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forældre vælger tidligere populær skole fra i stor stil

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Forældre vælger tidligere populær skole fra i stor stil
Roskilde - 11. maj 2021 kl. 18:32
Af Kristian Jørgensen

Det er ikke mere end et par år siden, elevtallet buldrede derudad på Klostermarksskolen i Roskilde, hvor en børnehaveklasseårgang nåede op på hele fire klasser. Det resulterede endda i, at skoledistriktet blev gjort mindre for at mindske presset på den tresporede skole og sende flere elever til Hedegårdenes Skole.

arrow Læs også: Forskønnelse skal trække flere elever til fire skoler

Det ser helt anderledes ud i dag, hvor søgningen til Klostermarksskolen er dalet markant. De nyeste elever, som nu er startet i SFO, udgør kun to klasser, og det skyldes i høj grad, at forældrene i distriktet fravælger skolen. Faktisk er der hele 90 børn i skoledistriktet, der nu skal i skole. Det ville give fire klasser, men kun 39 af distriktsbørnene skal gå på Klostermarksskolen. Det er noget, skole- og børneudvalget skal holde øje med, mener formand Jette Henning (S).

- Selvfølgelig skal vi være nysgerrige på det, og det skal vi også være sammen med skolen. De skal jo kunne være der, og det er derfor, vi lavede den skoledistriktsændring, men vi skulle også gerne holde de tre spor i forhold til Klostermarksskolens kapacitet, siger hun.

Bestyrelse ikke bekymret

Det markante fravalg af Klostermarksskolen blandt områdets forældre giver ikke dybe panderynker i skolens bestyrelse. De har bemærket den dalende søgning, uden det ifølge formand Klaus Rasmussen er blevet diskuteret nærmere.

- Vi er måske heller ikke vanvittigt bekymrede, fordi vi i mange år har haft problemer med at få plads på skolen, siger han.

Formanden har ikke bidt mærke i, at skolen tiltrækker så lille en andel af distriktets børn, men han anser det indtil videre ikke for faretruende.

- Det kunne gå hen og blive et issue om tre-fire år, men det er svært for os at se, at det umiddelbart er et problem, siger han.

Overhalet indenom

Klostermarksskolen er den skole i Roskilde Kommune, som i år reelt trækker den laveste andel af sine »egne« børn (43 procent). Den er undergået i popularitet blandt distriktsbørnene af Vor Frue Skole. Den er dog et særtilfælde, da skolen kun udgør 0.-3. klasse og derfor bliver fravalgt af forældre, som ikke ønsker et skoleskift for deres børn allerede i 4. klasse.

Tilmed er Klostermarksskolen blevet overgået af de fire folkeskoler, som kommunen er ved at gøre en særlig indsats for, efter en opgørelse sidste år viste et stort fravalg blandt deres distriktsbørn. Tre af dem trækker i år omkring eller over 60 procent af deres »egne« børn.

Løft har måske virket

Der er blandt andet sat ind ved at styrke kendskabet til skolerne blandt områdets forældre, og man er nu i gang med at se på de fysiske rammer.

For tre af de fire skoler er søgningen i år gået mærkbart frem i deres eget distrikt. Spørgsmålet er så, om det faktisk er den målrettede indsats, der allerede har virket.

- Det er jo svært at sige. De her tal er fra skoleindskrivningen i november, og der havde vi sat nogle af tingene i gang. Der er også nogle skoler, der har ringet rundt og inviteret til informationsaften, så det kan jo godt have haft en betydning, siger formand for skole- og børneudvalget i Roskilde Kommune Jette Henning (S).

Dårligt ry?

Med en samlet andel på 55 procent af distriktets børn lå Klostermarksskolen egentlig i samme lave ende som de fire skoler i sidste års opgørelse. Det blev tilskrevet en stor søgning til privatskoler, som der er mange af i nærheden, og Klostermarksskolen blev ikke en del af den særlige indsats for skoler med stort frafald.

Men spørgsmålet er, om skolen også har brug for at arbejde med sit renommé for at vende skuden? Det mener Kris Nielsen, der er far til et barn i en af de fire 2. klasser på skolen, som nu bliver reduceret til tre efter en del frafald på grund af inklusionsproblemer. Det har mødt meget modstand blandt forældrene, der blandt andet er utilfredse med en sammenlægning lige oven i coronanedlukningen og med den ringe inddragelse af forældrene. For eksempel hørte børnene om sammenlægningen på skolen, inden den var meldt ud.

- Den meget høje andel, der fravælger Klostermarksskolen, er kendt i området og skyldes dårlige historier om ledelse, inklusion og manglende inddragelse, mener Kris Nielsen.

Jette Henning vil ikke gå ind i gisninger om skolens generelle ry i området, men tvivler på, at der er en sammenhæng mellem den aktuelle sag og den dalende søgning, fordi skoleindskrivningen skete helt tilbage i november.

arrow Vindinge får flere 0. klasser end Klostermarksskolen
12. januar 2021 kl. 14:32 Opdateret: kl. 15:50
arrow - Fravalg handler om fordomme
13. maj 2020 kl. 14:03 Opdateret: kl. 12:08
arrow Skoler taber halvdelen af børnene fra eget distrikt
13. maj 2020 kl. 12:23 Opdateret: kl. 12:06
Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk