21. september 2020
Boserup Skov er et populært udflugtsmål for tiden, så hvis man vil nyde skovens dybe, stille ro, skal man være indstillet på at dele den med flere andre gæster, som har fået samme idé. Foto: Kenn Thomsen
Boserup Skov er et populært udflugtsmål for tiden, så hvis man vil nyde skovens dybe, stille ro, skal man være indstillet på at dele den med flere andre gæster, som har fået samme idé. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forår og corona giver trængsel i skoven

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forår og corona giver trængsel i skoven
Roskilde - 23. maj 2020 kl. 11:28
Af Steen Øsbjerg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er trængsel i skoven - langt mere, end der plejer at være på denne tid. Det kunne man blandt andet konstatere i Boserup Skov ved Roskilde i forgangne weekend, hvor der i lange perioder var fyldt helt op på alle tre parkeringspladser, og hvor der var mange mennesker på stierne i især ved skrænten.

arrow Læs også: Flere skal ud i naturens perler

- Det er fristende at sige, at der er dobbelt så mange i skoven, som der plejer at være på denne årstid, men på den anden side har jeg svært ved at sige med sikkerhed, at det holder stik, siger skovløber Henrik Danshøjgaard.

Ikke kun i weekenden

Det er coronakrisen, der har fået danskerne til at søge ud i det grønne i højere grad end sædvanligt, og det gælder ikke kun i weekenderne.

- Lige nu er der mange børneinstitutioner, der bruger skoven som udflugtsrum, og også på en helt almindelig hverdag holder der mange biler på parkeringspladsen, siger Henrik Danshøjgaard.

Han peger på, at især det fantastiske vejr i april lokkede mange på skovtur.

Heller ikke Jens Peter Simonsen, skovrider i Naturstyrelsen Midtsjælland, er i tvivl om coronaeffekten, og heller ikke har noget skråsikkert bud på et tal.

- Vi har ingen målinger fra vores område, men det er nogen flere, der kommer i skoven, højst sandsynligt fordi der er meget andet, man ikke kan, og så går man i skoven i stedet for, siger Jens Peter Simonsen.

I andre egne af landet har Naturstyrelsen målinger, der viser, at skovene i denne tid bliver brugt af 25 procent flere end normalt.

- Vi kender ikke tallet lokalt, men det er mærkbart flere, også i vores skove, siger han.

Pladser til telte

Tendensen vil formentlig fortsætte, også når coronakrisen er klinget af. For eksempel har Naturstyrelsen selv åbnet flere muligheder for teltning i skovene i lyset af, at de fleste danskere kommer til at holde sommerferie inden for landets grænser. Derfor blev antallet af pladser til teltning i de danske skove tidligere på måneden forøget fra 200 til 275. Tre af disse pladser er i Boserup Skov.

Mange besøgende i skoven kan give problemer med pladsen på parkeringspladserne i udkanten af skovene, men derudover ser Jens Peter Simonsen ikke de store udfordringer, når besøgstallet i skovene stiger.

- Der er en risiko for, at det kan gå ud over naturoplevelsen ved de allermest besøgte steder, Der kan også komme flere konflikter mellem fodgængere og cyklister, og hvis man kommer for at få en oplevelse af stilhed, kan man få den ødelagt af, at der er tusindvis af andre ude i skoven. Men generelt kan flere besøgende i skovene sagtens gå hånd i hånd med en god naturoplevelse, siger Jens Peter Simonsen.

arrow Skoven er en fantastisk legeplads
29. marts 2020 kl. 07:38 Opdateret: kl. 11:29
Er du klar til at bære mundbind, når du skal handle ind?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk