29. september 2020
For første gang skal der holdes et stort mountainbikeløb i Gulddysse Skov. Det sker i weekenden den 12.-13. september, hvor hele den danske elite forventes at stille til start, da løbet er en del af mountainbike-superligaen, Shimano Ligaen. Der er dermed gode chancer for at opleve Danmarks største mountainbikestjerne, Annika Langvad, som her på billedet kører kvalifikation til VM. Foto: Bjørn Armbjørn
gallery icon

Se billedserie

For første gang skal der holdes et stort mountainbikeløb i Gulddysse Skov. Det sker i weekenden den 12.-13. september, hvor hele den danske elite forventes at stille til start, da løbet er en del af mountainbike-superligaen, Shimano Ligaen. Der er dermed gode chancer for at opleve Danmarks største mountainbikestjerne, Annika Langvad, som her på billedet kører kvalifikation til VM. Foto: Bjørn Armbjørn
Foto: Bjørn Armbjørn
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Første store mountainbikeløb i Gulddysse Skov: Landets bedste til start?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Første store mountainbikeløb i Gulddysse Skov: Landets bedste til start?
Roskilde - 09. august 2020 kl. 08:42
Af Lars Kimer

For første gang nogensinde skal der holdes et stort mountainbikeløb i Gulddysse Skov ved Gundsømagle. Der er tale om et løb i Shimano Ligaen, mountainbikernes superliga.

Det er Roskilde Mountainbike Klub, som er arrangør, og her glæder Henrik Jappe fra løbsudvalget sig.

- Vi har valgt Gulddysse Skov, fordi det vil være et nyt sted at holde løb, og fordi sporet faktisk er rigtig spændende. De frivillige, som har bygget det, har virkelig fået lavet noget godt, siger han.

De bedste til start

Faktisk vil man kunne opleve aktivitet i skoven både fredag, lørdag og søndag, med løb lørdag den 12. og søndag den 13. september.

Der kan blive godt gang i den på sporet i Gulddysse Skov, som er etableret af frivillige kræfter, som faltisk denne weekend igen er ud for at holde spordag, hvor de vedligeholder og udvikler sporet. Foto: Thomas Olsen

- Vi håber at se mange af landets bedste ryttere til start, ryttere med både VM-medaljer og OL-deltagelser på cv'et. Vi tror på, at Annika Langvad kommer, og hos herrerne kunne 16-dobbelt dansk mester Sebastian Fini Carstensen også godt dukke op. Annika har vundet VM i maraton flere gange, siger Henrik Jappe.

Fredag bliver der stillet bane og målområde op. Lørdag kører ungdomseliten med starter for U11 til U17 for både piger og drenge. Efter de løb, som slutter klokken 15, holder Roskilde Mountainbikeklub sit klubmesterskab. Søndag kører senior eliterytterne klokken 15 med præmieoverrækkelse klokken 17.

Men søndag køres også andre seniorklasser end eliten, så der vil være løb langt tidligere på dagen.

Kom endelig i skoven

- Vi håber rigtig meget på, at folk har lyst til at komme i skoven og se, hvad vi laver. Vi har start- og mål-område på toppen af Ørebjerg, og her kan man se et oversigtskort over skoven med udpegning af de bedste steder, man kan stå som publikum, siger Henrik Jappe.

Skoven bliver ikke lukket for gæster under løbene, men der vil være seks-syv steder, hvor frivillige vil passe på skovgæsterne på grusstierne, når der kommer ryttere. Vil man helt slippe for cykelløbet, så er det godt at vide, at al aktiviteten foregår på mountainbikesporet og omkring Ørebjerg.

Hoppet her på den nordlige del af Ørebjerg, områdets højeste punkt, 29 meter over havet, kunne godt være et sted hvor man kan få lov at se, hvad de bedste mountainbikre kan. Foto: Thomas Olsen

Frivillige søges

Skulle man være lokal og have lyst til at hjælpe til i weekenden, så kan Henrik Jappe kontaktes på mail henrikjappe@me.com.

- Vi skal bruge 20-25 frivillige hver dag. Vagterne er på fire timer om lørdagen og fire-fem timer om søndagen. Det er alt fra rutevagter til p-vagter, folk i indskrivningen, mad- og kaffe-telt, opsætning og oprydning. Vi ville da være rigtig glade, hvis der var nogen - også uden for klubben - som havde lyst til at give en hånd med, siger Henrik Jappe.

Corona?

Hos Roskilde Mountainbikeklub forventer man ikke, at løbene bliver aflyst som følge af corona-situationen.

- Der køres cykelløb nu, så medmindre der bliver strammet på det, vi må, så forventer vi, at løbet afholdes, siger Henrik Jappe.

De to gange, hvor der har været holdt jagtridning i Gulddysse Skov, har det trukket 2-400 lokale fra Gundsømagle og Jyllinge ud til begivenheden.

Store lokale begivenheder i Gulddysse Skov har det med at lokke lokale fra Gundsømagle og Jyllinge af huse. Her er det fx fra jagtridningen i skoven, hvor Ørebjerg-sletten var en meget popuær lokalitet. Foto: Mik

Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk