20. april 2021
Efter at borgmesterstien er blevet åbnet hele vejen langs banen, er det blevet nemmere og hurtigere at gå til Trekroner og RUC. (Foto: Jan Partoft)
gallery icon

Se billedserie

Efter at borgmesterstien er blevet åbnet hele vejen langs banen, er det blevet nemmere og hurtigere at gå til Trekroner og RUC. (Foto: Jan Partoft)
Foto: Jan Partoft
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fodtur i Roskildes historie: På borgmesterstien til RUC

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fodtur i Roskildes historie: På borgmesterstien til RUC
Roskilde - 04. april 2021 kl. 05:22
Af Torben Kristensen

For kort tid siden midt i corona-lukningen tog jeg på fodtur ad det, der i Roskilde er blevet kaldt 'borgmesterstien', og som går fra Bymidten, langs jernbanen ud til Trekroner og RUC.

Samtidig var det en rejse gennem mange lag af Roskildes omfattende historie med interessante steder og mennesker, som jeg har hørt om eller mødt. Det kunne jeg så diskutere med min ledsager, som var en god gammel skolekammerat helt tilbage fra 1968 på Køge Gymnasium.

Tilnavnet 'borgmesterstien' er kommet, fordi hele to af Roskildes førstemænd har brugt den.

Den første var Henrik Christiansen, som var borgmester i årene 1986-2000 og hver dag cyklede denne vej fra sit hjem på Rypevej til det gamle røde rådhus på Stændertorvet.

Han skabte i høj grad det nuværende Roskilde som en velstående lille storby gennem ved at få startet mange nye projekter - lige fra den nye bydel ved stationen i Trekroner til Stationscentret, RO's Torv og den nye havn omkring Museumsøen.

Før han blev borgmester kørte han også ad samme vej ind til arbejdet som AOF-leder i Aftenskolernes Hus, Algade 31.

I de sidste par år er det så Tomas Breddam, der fra sit hjem i Trekroner cykler ad den samme sti til byen og det nye rådhus ved den gamle amtsgård på Køgevej.

To gange Røde Port
Udflugten startede ved pølsevognen på Stændertorvet, så vi ikke skulle marchere sultne af sted. Som det hedder i det gamle ordsprog: 'Uden mad og drikke duer helten ikke'.

Gennem Algade nåede vi til Hestetorvet, hvor den oprindelige Røde Port i Roskildes store Middelalder-befæstning i sin tid lå. I dag minder kun øl-brasseriet med samme navn i det gamle TTU om denne del af historien.

Navnet Røde Port forbindes i dag snarere med den store jernbanebro, som i mange år har været en mental byport for Roskilde, lige indtil RO's Torv blev bygget og mange andre pladskrævende forretninger flyttede ud på på den anden side ved Københavnsvej.

Store villaer
På den første strækning langs banedæmningen passerer vi et kvarter med store flotte villaer, hvor den mere velstående del af Roskildes befolkning i sin tid flyttede til.

Blandt beboerne her har jeg kendt byens tidligere borgmester Venstre-borgmester Bjørn Dahl, der sad i perioden 2001-2005 som den eneste borgerlige, siden Roskilde første gang fik 'rødt flertal' tilbage i 1978.

Bjørn Dahl var en særdeles behagelig og vidende person, som det altid var en fornøjelse at tale med. 'Han var ikke så meget Venstre-mand, at det gjorde noget', som en venlig sjæl på et tidspunkt sagde det.

I det samme kvarter boede i øvrigt også Roskildes tidligere kommunaldirektør Gert Hovald på et tidspunkt, samt den tidligere kredsformand for Socialdemokratiet, arkitekt Ove Bo Larsen.

Plads ved kirkegården.
Næste etape går forbi det smukke anlæg ved Østre Kirkegård med tilhørende kapel. Her tænker jeg også tilbage på bisættelsen af en række venner og bekendte, hvor det ofte var en fra familien, som holdt en gribende farvel-tale.

Lige øst for den nværende kirkegård ligger et helt ubenyttet areal, som faktisk er opkøbt med henblik på en udvidelse af kirkegården.

Men den er nu aldrig blevet nødvendig, fordi de fleste i dag bliver brændt, og urne-begravelser kræver slet ikke den samme plads som i kister.

Grusgrav og 'gummiløs'
Lidt længere ude kommer bebyggelsen 'Ternehaven', som Roskildes store lokale boligselskab opførte i starten af 1980'erne som tæt-lavt byggeri. Det blev bygget i en tidligere grusgrav og losseplads og er et godt eksempel på, hvordan man også kan bruge et sådant ellers ubenyttet område.

Lige derefter kommer så en anden almennyttig bebyggelse 'Præstemarkshusene', der var meget moderne som nye i 1940'erne, fordi den bestod af små enkelt- og dobbelthuse. I årene lige efter 1945 og afslutningen på 2. verdenskrig var der rigtigt mange børn i kvarteret, som derfor fik øgenavnet 'gummiløs'.

Den bedste racerskole
På den modsatte side af jernbanen kan man her se over til Fritidsklubben Viadukten, der blev Danmarks bedste racerskole, som skabte en række af de kendte kørere. Først og fremmest Jan Magnussen og han søn Kevin, men Jason Watt og Dennis Lind har også tager deres første skarpe sving her på den lilel gokart-bane.

Blandt de pædagoger, der skabte dette helt særlige miljø, var blandt andet Dan Hacke og Otto Jensen.

Så kommmer den strækning af stien, hvor man tidligere skulle op gennem boligkvarteret ad Præstemarksvej og Rypevej, men nu har kommunen fået ryddet en passage, så man kan komme direkte videre langs jernbanen.

1.000 års-skoven
Så kommer man under Østre Ringvej, der i mange år var den nye østlige grænse for byen, som nu er vokset videre. Jeg husker stadig, at hele dette område lå ubenyttet hen - bortset fra den første del af RUC, der efter starten i 1972 i mange år lå helt for sig selv ude par marken ved Marbjerg.

Men det ændrede sig for alvor, da den nye Trekroner Station åbnede i 1988. Omkringden er en hel ny bydel med egen skole, kirke og indkøbscenter nu skudt op.

Set oppe fra stien ved jernbanen øjner man langs ringvejen den såkaldte 1.000 års skov, der blev plantet, da Roskilde i 1998 fejrede officielt jubilæum som en af landets ældste byer.

Midt i landskabet troner også det store plejecenter, der nærmest fremstår som et moderne slot. Det skalnok vidne om den vægt, som nutiden lægger på at tage sig af vore ældre, der bliver placeret her.

Stor indflydelse
Den sidste del af turen går ned til RUC og de mange nye boliger, der er opført i dette område. Det er en moderne bydel, hvor man har gjort sig stor umage for at adskille kørende og gående trafik for at skabe stor sikkerhed.

Men decideret dumhed kan man aldrig gardere sig helt imod. Det oplevede vi kort før jul, da en lastbilchauffør havde glemt at slå en kran på ladet ned. Så han brasede lige ind i fodgængerbroen fra stationen til RUC, så folk i hele kvarteret nu må gå en stor omvej, indtil der kan bygges en ny.

Måske er det betegnende, at både Roskildes nuværende borgmester og den øvreste administrative chef i Region Sjælland nu bor i Trekroner-kvarteret, der har fået voksende betydning for hele kommunen.

Da de to store offentlige arbejdspladser, Risø og RUC, kom til Roskilde i løbet af 1960'erne og 70'erne med mange veluddannede ansatte, der efterhånden flyttede til, var de med til at ændre både den kulturelle og politiske balance i kommunen. Nu står det stadig tilbage at se, om Trekroner-kvarteret vil få en tilsvarende gennemslagskraft.

Fra den 21. april må eksempelvis restauranter åbne for servering udenfor og indenfor men med restriktioner. Er reglerne for at gå ud og spise og drikke for indviklede?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk