22. november 2019
De nye frilufts-øer bliver placeret nord og syd for øen Elleore, hvor der tidligere har været rapporteret en del uhensigtsmæssig færdsel i fuglenes yngletid. Foto: Christina Gejel Nielsen
De nye frilufts-øer bliver placeret nord og syd for øen Elleore, hvor der tidligere har været rapporteret en del uhensigtsmæssig færdsel i fuglenes yngletid. Foto: Christina Gejel Nielsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flydende øer skal give fjordens fugle mere fred og ro

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flydende øer skal give fjordens fugle mere fred og ro
Roskilde - 11. oktober 2019 kl. 19:28
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Roskilde Fjord er et af de mest anvendte områder, når det kommer til »vådt« friluftsliv i Danmark. Og det lægger pres på fuglene, som nemt bliver forstyrret af surfere og andre sejlere, der bevæger sig tæt forbi eller går i land på fjordens øer.

arrow Læs også: Roskilde Fjord: Første skridt på vejen mod tre stenrev

Nationalparken Skjoldungernes Land vil derfor bygge to nye, flydende frilufts-øer, som kan fungere som tiltrængt hvileplads for surfere og sejlere - og samtidig aflede færdsel til øer og holme, hvor fuglene har brug for fred til at bygge reder, ruge og opfostre deres unger.

De to nye, flydende øer bliver placeret med anker cirka 300 meter fra land. Den ene placeres en kilometer syd for øen Elleore og den anden en kilometer nord for samme ø. Fjordens surf- og kajakklubber har deltaget i udviklingen af øerne, som får afrundede kanter, greb til at komme op, sænkede fortøjningspullerter, information om området og hvordan man skal forholde sig til fuglene. Fra land vil de nye øer næsten ikke være synlige, idet de kun stikker omkring 25 centimeter op over vandoverfladen. Hver ø bliver 2,5 x 4,5 meter stor og markeres med bøje til at navigere efter.

Kommunerne omkring fjorden har sagt ja til projektet, og Kystdirektoratet har givet tilladelse til idéen, som også bakkes op af fugleeksperter. Placeringen af øerne er nøje udvalgt i forhold til at aflaste Elleore, hvor der tidligere har været rapporteret en del uhensigtsmæssig færdsel - formentlig fordi den lille ø ligger midt i udsejlingen fra Roskilde Vig.

På Elleore finder man især mange ynglende knopsvaner og ederfugle, men der er blandt andet også rapporteret mere sjældne arter af ynglende havterner og toppet skallesluger. Ligesom mange andre øer og holme i Roskilde Fjord er Elleore derfor omfattet af en særlig fredning i fuglenes yngletid fra 1. april til 15. juli, hvor alle må holde en afstand på minimum 50 meter fra de fleste af fjordens øer og holme. Men Elleore er et så værdifuldt yngleområde, at man egentlig bør holde endnu længere afstand til øen.

De flydende øer er lige nu ved at blive bygget. Det foregår i samarbejde med Produktionsskolen i Skibby. Produktionsskolen vil både bygge øerne og hjælpe med at lægge dem ud til foråret, når fuglenes ynglesæson går i gang. Når sæsonen slutter, vil produktionsskolen igen tage øerne op, sørge for at reparere eventuelle skader og opbevare dem over vinteren indtil de igen skal ud og ligge.

I nationalparken har projektleder Mikkel Eeg været katalysator for projektet, som han håber, kan gøre en forskel for fuglene.

- Jeg håber, at vi med initiativer som dette kan gøre fjorden til et sted, hvor der er plads til både store og små, hvor mennesker fortsat kan nyde vandet og få indsigt i det fantastiske dyreliv, som udfolder sig derude, og som vi skal værne om. Når fx havternen er fløjet hele vejen fra Antarktis for at yngle på vores små øer i Roskilde Fjord, så fortjener den, at vi giver den fred til at gøre det, siger Mikkel Eeg.

arrow Se billedet: Det er fra Roskilde Fjord og det slutter nu
13. september 2019 kl. 05:58 Opdateret: kl. 13:51
arrow Fremgang for fjordens ynglefugle
14. juni 2019 kl. 15:27 Opdateret: kl. 13:25

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk