
Flugten fra Modtagelsen på Roskilde Sygehus fortsætter og er endnu værre end først oplyst.
Efter den første artikel onsdag hos Roskilde Avis har flere læsere henvendt sig og fortalt, at nu er ikke færre end otte ud af de i alt 20 ansatte på afdelingen rejst, efter at der er kommet en ny leder.
De ønsker ikke længere af være en del af det arbejdsklima, som nu hersker på stedet. Sagen er både højspændt og betændt, og derfor ønsker ingen kilder i øjeblikket at stå frem med navn.
Den øverste leder for sundhedsvæsenet i hele Region Sjælland på regionsgården i Sorø havde onsdag endnu ikke hørt om problemerne, men henviste til den lokale ledelse.
Sygeplejerskernes Fagforening hos Dansk Sygeplejeråd ventes også at have stor interesse i sagen, og derfor bliver det spændende at se, hvornår de kommer på banen.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her