21. oktober 2019
Forlægger Arild Batzer havde været forudseende nok til at have et nyt oplag af Audur Ava Ólafsdóttirs roman »Ar« på lager i tilfælde af, at hun skulle modtage Nordisk Råds Litteraturpris. Foto: Mariann Sofiasdottir
gallery icon

Se billedserie

Forlægger Arild Batzer havde været forudseende nok til at have et nyt oplag af Audur Ava Ólafsdóttirs roman »Ar« på lager i tilfælde af, at hun skulle modtage Nordisk Råds Litteraturpris. Foto: Mariann Sofiasdottir
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fjerde nordiske triumf for Roskilde-forlag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fjerde nordiske triumf for Roskilde-forlag
Roskilde - 31. oktober 2018 kl. 13:04
Af Lars Ahn Pedersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det var ikke kun i Island, at der var jubel, da den islandske forfatter Audur Ava Ólafsdóttir fik Nordisk Råds Litteraturpris for sin roman »Ar«. I Roskilde sad hendes danske forlægger Arild Batzer og måtte ifølge sit eget opslag på Facebook indrømme, at han »fik tårer i øjnene og maltwhisky i halsen«, da han modtog nyheden.

arrow Læs også: Batzer kvitterer for pris ved at stifte en ny pris

Forlaget Batzer & Co., der har adresse i Roskilde, udgav i begyndelsen af september »Ar« i forbindelse med, at Audur Ava Ólafsdóttir deltog i den nordiske litteraturfestival i Helsingør. Det er fjerde gang siden 2009, at en forfatter, som udgives af Batzer & Co., vinder Nordisk Råds Litteraturpris. Norske Per Petterson var den første, og derefter fulgte den finlandssvenske forfatter Kjell Westö i 2014 og norske Jon Fosse i 2015.

Audur Ava Ólafsdóttir var på forhånd en af favoritterne, så prisen kom ikke helt uventet for Arild Batzer, som også havde en anden af sine forfattere, norske Roskva Koritzinsky, blandt de 13 nominerede.

- I Helsingør måtte arrangørerne hente ekstra stole ind til hendes optræden, fordi interessen for hende var større, end de havde forventet. »Ar« fik rimelig gode anmeldelser, og første oplag blev udsolgt på en måned, så jeg havde på fornemmelse, at det kunne gå godt, siger han.

Arild Batzer havde derfor sørget for at have et nyt oplag af »Ar« på lager allerede for en uge siden i tilfælde af, at Audur Ava Ólafsdóttir skulle vinde, og det kan han være glad for nu. Batzer & Co. udgav i 2016 en anden af forfatterens romaner »Svaner bliver ikke skilt«, og den kommer også i et nyt oplag.

arrow Batzer nomineret til Blixenprisen igen
21. maj 2019 kl. 08:25 Opdateret: kl. 11:36
arrow Roskilde-forlag jubler over ny stor pris til forfatter
15. februar 2019 kl. 16:27 Opdateret: kl. 11:58
arrow Forlag på vej med nyt rekordår
11. september 2018 kl. 13:08 Opdateret: kl. 13:08
Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / ROSKILDE AVIS
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 13. BREAKING-nyheder udsendes efter behov.
* skal udfyldes

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk