15. juni 2021
Fra 1978 til 2019 sørgede ægteparret Leif og Mie Hübertz for biografoplevelser til borgerne i Roskilde - først i Algade og senere på Kino Ro's Torv. Foto: Jørgen C. Jørgensen
gallery icon

Se billedserie

Fra 1978 til 2019 sørgede ægteparret Leif og Mie Hübertz for biografoplevelser til borgerne i Roskilde - først i Algade og senere på Kino Ro's Torv. Foto: Jørgen C. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fire årtier i filmens tjeneste

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Fire årtier i filmens tjeneste
Roskilde - 26. maj 2021 kl. 19:32
Af Lasse Petersen

I hjertet af Roskilde har et sandt biografpar hjemme - med masser af oplevelser i bagagen. Mere end fire årtier stod ægteparret Leif og Mie Hübertz i spidsen af biografer i byen, og parret kan se tilbage på en branche, der har ændret sig markant, og som de selv har været med til at sætte deres præg på.

arrow Læs også: EM-bolden ruller i Kino

Historien starter faktisk med generationen før. Leif Hübertz' far var politimand, men i midten af 1960'erne blev han direktør i den lokale biograf i Holstebro, og det blev startskuddet til et familieforetagende i filmens tjeneste. Sønnike fik efter et par år en tjans som piccolo og fulgte også med til Viborg, da forældrene overtog biografen der. Her begyndte Leif Hübertz som operatør, og undervejs mødte han Mie, som solgte billetter i biografen.

- Så kom jeg ind i den familie, som havde biograf på det tidspunkt. Og jeg syntes, det var megaspændende at kunne få lov at se alle de film - men også selve arbejdsgangen i det, og hvordan man gjorde, fortæller Mie Hübertz.

Yngste biografdirektør

I 1976 blev parret så tilbudt at lede to biografer i Aarhus, hvilket de takkede ja til. På det tidspunkt havde de netop fået sønnen Poul.

- Vi flyttede fra Viborg til Aarhus, da Poul var 14 dage gammel, og der begyndte vi at arbejde. Så jeg har ikke prøvet at have barselsorlov, og det var sådan, det var, siger Mie Hübertz.

At lede en biograf var dog én ting. Noget andet var at eje den selv, og Leif Hübertz havde som mål at blive biografejer en dag. Den var Mie Hübertz med på, så da Roskildes Kino i 1978 blev sat til salg, var parret ikke i tvivl: De købte biografen og rykkede til Jyllinge.

- Vi havde to børn, hvor Poul var den mindste på kun to, og bare det at flytte fra Jylland og herover var en stor omvæltning. Men det var spændende, siger Mie Hübertz.

Mie Hübertz var dengang 29 år, mens Leif var 23. Købet af biffen i Algade gjorde dermed parret til Danmarks yngste biografejere.

- Jeg kan huske, at da det gik i orden, så ringede en journalist fra Roskilde Tidende og ville interviewe mig. Så sagde jeg »ja, det er rigtigt, jeg har købt biografen« og bla bla bla. Dagen efter var der en halv forside, hvor der stod »Danmarks yngste biografdirektør«. Der tænkte jeg: »Hvad fanden har jeg rodet mig ud i?« griner Leif Hübertz.

- Det var ligesom, da vi startede i Kino første gang. Så spændende var det, fordi det var så stort i forhold til det, vi kom fra, fortæller Mie Hübertz om at flytte ind på Ro's Torv i starten af årtusindet. Foto: Jørgen C. Jørgensen

Millionombygning

Roskilde havde ry som en stærk biografby, og det trak især, at Kino var sat til salg til den rigtige pris.

- Jeg kendte jo branchen og var vokset op i den, så jeg vidste, hvor jeg skulle hen. Og vi havde haft to år i Aarhus til at finde ud af, hvordan man driver det daglige. Mie med regnskab og billetsalg, og jeg som operatør og med rengøring og det administrative. Vi har hele tiden haft hver vores arbejdsområder, og vi havde jo et fælles mål. Det var at få nogle gode film og tjene nogle penge, fortæller Leif Hübertz.

De første år i Roskilde gik heftigt for sig, for der var hele tre biografer i byen på det tidspunkt: Scala, Bio og altså Kino, der alle rådede over omkring 500 pladser hver. Så selvom folkene i de andre biografer var gode kollegaer, var de også samtidig konkurrenter, og der blev kæmpet om publikums gunst.

- Fra day one var jeg klar over, at på et eller andet tidspunkt skulle vi bygge om, hvis vi skulle overleve. Så allerede et år og 10 måneder efter byggede vi Kino om til tre sale. Og der havde jeg altså ikke erfaringen, så det var et under, at det gik så godt, siger Leif Hübertz om millionombygningen.

I midten af 70'erne blev det mere og mere udbredt at skære de store biografsale ned til mindre, men flere sale. Med yderligere sale kunne biograferne tilbyde flere film ad gangen. Det var dog ikke nødvendigvis en luksus, der distraherede ejerne.

- Selvfølgelig kunne vi godt lide at se film, men vi sad jo ikke klistret inde i biografen. Det var arbejd, arbejd, arbejd, og det var virkelig hårdt, siger Leif Hübertz, som sammen med Mie sågar tog imod billetbestillinger over hjemmetelefonen i privaten.

I 1980'erne stod Leif og Mie Hübertz i spidsen for fem biografsale fordelt på to biografer. Kino Ro's Torv råder i dag også over fem sale. Foto: Jørgen C. Jørgensen

Fem sale og video

Ombygningen af Kino gav pote, og inden længe lukkede Bio, der også lå i Algade. Men biograferne kæmpede derudover med andre udfordringer.

- Dengang var der en helt anden hakkeorden med filmene, end der er i dag. Der var normalt ikke ret mange kopier ude. Det første, du skulle sørge for, var at få den til din by frem for til de andre. Men så skulle du have en af de kopier også, så der var virkelig meget kamp om det, siger Leif Hübertz.

Det nedlukkede Bio blev i første omgang omdannet til arkade, men i 80'erne overtog Leif og Mie Hübertz pladsen, så parret i alt rådede over fem sale i Roskilde bymidte. Det var ikke mindst en kalkuleret beslutning.

- For at sikre os, at der ikke var nogen, der gik ind og startede derinde, valgte vi at lave to sale i Bio. Der kom også flere og flere film op gennem 80'erne, så ud fra det var det klogt nok at bygge biograf der, siger Leif Hübertz.

Da Scala en håndfuld år senere drejede nøglen om i Hersegade, valgte parret at lukke ned for Bio og kun koncentrere sig om Kino. Filmene var i denne tid begyndt at udkomme på hjemmevideo, og ligesom biograferne i dag er skarpe konkurrenter til streamingtjenesterne, gik udviklingen heller ikke dengang biografens næse forbi.

- Det kunne vi tydeligt mærke, og det tog lidt hårdt på os. Vi begyndte også at leje videoer ud i vores billetsalg i Kino, for vi var nødt til at være med, siger Mie Hübertz.

- If you can't beat them, join them, medgiver Leif Hübertz med et smil.

Sparkede røv

Som planlægningen til Ro's Torv begyndte at tage form i 1990'erne, var Kino de første på holdkortet. Biografparret havde over en årrække været på udkig efter et nyt sted, da den gamle biograf var begyndt at bære præg af mange års solid tjeneste.

- Vi vidste, vi skulle flytte ind på Ro's Torv, for ellers ville der komme en anden og starte op. Simpelthen. Men vi kunne heller ikke udvide Kino på nogen måde. Så da det kom op, at der skulle være et center, var vi ikke i tvivl. Det skulle være os, siger Leif Hübertz.

På Ro's Torv havde Kino indflydelse på den nye biografs opbygning. Flytningen betød samtidig en tidobling af huslejen.

- Det var ligesom, da vi startede i Kino første gang. Så spændende var det, fordi det var så stort i forhold til det, vi kom fra, fortæller Mie Hübertz.

- Vi tredoblede omsætningen, så det var virkelig noget, der sparkede røv. Det overgik alle forventninger, siger Leif Hübertz.

Gennem årene har Leif og Mie Hübertz stået bag mange forskellige arrangementer både i og gennem deres biografer, og Kino Ro's Torv får stadig besøg fra branchen med jævne mellemrum. Foto: Jørgen C. Jørgensen

Næste generation

Personalet fra Kino fulgte med til Ro's Torv, og her fik de selskab af den næste generation af Hübertz-familien. Parrets datter, Lone Hübertz, blev nemlig ansat på kontoret i biografen.

- Lige fra dag et har jeg sagt til Mie, at jeg håber, vi kan lave en familievirksomhed. Jeg har altid gerne villet have, at vores børn skulle have en biograf, men de skulle ikke tvinges til det på nogen måde, siger Leif Hübertz, der i dag er blevet 66.

Lone Hübertz faldt dog godt til og tog sig snart af flere opgaver, og siden kom sønnen Poul til efter karrieren som fodboldspiller. Søskendeparret blev ført yderligere ind i arbejdet og samarbejdet, og i 2019 besluttede familien sig i fællesskab for at fuldføre generationsskiftet, sådan at Lone og Poul Hübertz overtog ledelsen af biografen.

- Der skulle ikke være noget pres, men de ville så heldigvis gerne have biografen, siger Leif Hübertz.

Mie Hübertz, nu 72, er også glad for, at børnene valgte at sige ja til at overtage deres andet hjem.

- Mit hjerte er der. Og jeg ville være ked af ikke at kunne gå derind, banke på døren, få mig en kop kaffe og snakke med dem. Selvfølgelig må man sige til sig selv, at det kan være ligegyldigt, men det er det bare ikke for nogen af os. Det er vigtigt, for det har været ens »barn« i alle de år, siger hun.

Fra events til festival

- Jamen, det bliver han nødt til. Det er derfor, folk kommer. Det er for at se giraffen.

Sådan lød ordene fra Leif Hübertz, da han op til en premiere fik en pr-dame i telefonen og blev fortalt, at det planlagte besøg af filminstruktør Bille August ikke kunne lade sig gøre alligevel. Og det endte da også med, at instruktøren kiggede forbi Roskildes Kino til arrangementet.

Gennem 80'erne og 90'erne kom events og arrangementer ud over det sædvanlige nemlig til at fylde mere i Kino. Det kunne være alt fra »James Bond«-kavalkader til modeshows, og biografen fik ofte besøg af filmfolk og andre kendte, hvor blandt andre personligheder som Bille August, Lise Nørgaard og Susanne Bier var forbi. I forbindelse med premieren på »Mit Afrika« blev der endda udloddet en rejse til Kenya, og i begyndelsen af 1990'erne startede biografen med at arrangere gratis open air-visninger.

- Der blev vi altså væltet omkuld. Fuldstændig omkuld, husker Mie Hübertz om forestillingerne, der blev store succeser og tiltrak mange publikummer.

Til Roskilde Festival nåede foretagendet minsandten også. Her blev det arrangeret, at Kino kunne sætte et stort telt op på campingpladsen, og i 10 år stod Leif og Mie Hübertz for at vise film på festivalen - selvom de beskriver det som noget af det hårdeste, de har prøvet som biografejere.

- Vi sagde hvert år: »Vi gør det ikke igen«. Men så snart, det begyndte at nærme sig, begyndte det at krible i fingrene, og så kunne man ikke lade være, siger Mie Hübertz om den periode.

- Mit hjerte er der. Og jeg ville være ked af ikke at kunne gå derind, banke på døren, få mig en kop kaffe og snakke med dem, siger Mie Hübertz om biografen på Ro's Torv, der nu er blevet overtaget af næste generation. Foto: Jørgen C. Jørgensen

Publikumssucceser og favoritter

Selvom biografen i dag bliver ført videre af næste generation, sidder parret endnu med i foretagendets bestyrelse. Herfra bliver der en sjælden gang givet rådgivning, og Leif Hübertz har på biografkontoret stadig et skrivebord, han kan sætte sig ved. Overordnet ser ægtefællerne tilbage på et mangeårigt samarbejde, som er forløbet forholdsvist gnidningsfrit.

- Vi kunne måske godt sidde og hakke på hinanden, fordi vi ikke var helt enige. Når vi så kom hjem og stod og lavede aftensmad, sagde jeg tit til Leif: »Hold kæft en idiot til chef i dag« - og det har vi bare grinet af! fortæller Mie Hübertz.

De over 40 års biografdrift har naturligt nok kastet en masse specielle øjeblikke af sig. To gange undervejs måtte biografen således evakueres grundet bombetrusler, men kigges der tilbage, er det særligt de store kassesucceser, der stikker ud.

- I forhold til indbyggertallet var vi den biograf i Danmark, der havde flest tilskuere til »Walter og Carlo - op på fars hat«. Jeg tror, vi havde 26.000 inde og se den, husker Leif Hübertz, som kunne prale af at have Jarl Friis-Mikkelsen og Ole Stephensen på visit i Walter og Carlos storhedstid.

»Danser med ulve« var endnu en film, som tog biografen med storm, fortæller parret, der fremhæver klassikere som »Doktor Zivago«, »Fagre voksne verden« og »Little Big Man« som personlige favoritter.

Leif Hübertz har på Kino Ro's Torv stadig et skrivebord, han kan sætte sig ved. Foto: Jørgen C. Jørgensen

arrow EM-fest med storskærm på torvet aflyst
08. juni 2021 kl. 11:57 Opdateret: kl. 11:59
arrow Biograf om genåbning: - Det er fantastisk og længe ventet
07. maj 2021 kl. 14:05 Opdateret: kl. 11:48
Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk