19. september 2018
Johannes Moe (tv), Jonathan Jarvel og Anton Isbrand (th) har sammen dannet produktionsselskabet Sort Sind i kølvandet på de mange priser, de har fået for deres kortfilm.
gallery icon

Se billedserie

Johannes Moe (tv), Jonathan Jarvel og Anton Isbrand (th) har sammen dannet produktionsselskabet Sort Sind i kølvandet på de mange priser, de har fået for deres kortfilm.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Filmpriser giver unge filmskabere mod på at starte eget selskab

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Filmpriser giver unge filmskabere mod på at starte eget selskab
Roskilde - 14. september 2018 kl. 15:59
Af Annika Jeppesen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Ved sidste års TheNextFilmFestival vandt Johannes Moe fra Himmelev tre priser for sin kortfilm »Det er bare et job«.

arrow Læs også: Ung filminstruktør søger støtte

Succesen fortsætter i 2018, hvor dette års filmfestival bragte ham priser for to nye kortfilm, »Faceless« og »Den apokryfe Prins«, som han har lavet sammen med sine to gode venner og filmkollegaer, Anton Isbrand og Jonatan Jarvel. Denne gang blev det til hele seks styks.

Til den regionale filmkonkurrence i Næstved vandt »Faceless« for bedste lyd, bedste kvindelige hovedrolle og bedste instruktør, mens »Den apokryfe Prins« vandt for bedste klipning. De mange priser kvalificerede dem til finalen i U21-kategorien på filmfestivalen i Odense, som blev holdt fra den 30. august til den 2. september.

- Begge film var normineret til bedste film ud af fem film. Med »Faceless« vandt vi bedste fiktion-prisen og faktisk også 5000 kroner til et nyt projekt, og for »Den apokryfe Prins« vandt vi Special Mention, fortæller Johannes Moe.

De tre unge mænd har siden sidste år produceret film sammen, og nu har de taget springet og startet deres eget produktionsselskab, Sort Sind. Det nystartede produktionsselskab er også godt i gang med blandt andet to nye film. Allerede om en måned er de færdige med en psykologisk thriller, der hedder »Elsk mig ihjel« og handler om en datter, der straffer sig selv for at straffe sin far.

Derudover skal de filme et andet projekt om to måneder. En film på 45 minutter, der hedder »Pik og muskler«, men trods den lidt vulgære titel handler filmen om traumer og psykiske stadier. Den skal være færdig inden januar. For Johannes Moe vil gerne søge ind på filmskolen som klipper, og Anton Isbrand søger som instruktør.

- Vi går all in på det her, fordi det er en af filmene, vi vil bruge til at søge ind på filmskolen. Der skal man vise nogle små klip af, hvad man har lavet. Så vi vil gerne styrke hinanden i de forskellige fagområder, og så er det jo en investering i uddannelse, siger Johannes Moe.

Alle tre tidligere produktioner kan ses på Youtube, og snart har produktionsselskabet også deres egen hjemmeside klar, som hedder sortsind.com.

arrow Prisregn over filminstruktør fra Roskilde
17. juni 2017 kl. 12:17 Opdateret: kl. 17:59

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk