23. oktober 2019
Jesper Elkjær Øland blev i 2009 ansat til at udvikle og opbygge Roskilde Festival Højskole. Det er han nået i mål med, og han kommer ikke til at være forstander for den fungerende højskole længere end det første hold. Foto: Kenn Thomsen
Jesper Elkjær Øland blev i 2009 ansat til at udvikle og opbygge Roskilde Festival Højskole. Det er han nået i mål med, og han kommer ikke til at være forstander for den fungerende højskole længere end det første hold. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Festivalhøjskolens forstander stopper kort efter åbning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Festivalhøjskolens forstander stopper kort efter åbning
Roskilde - 29. august 2019 kl. 14:50
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det andet kuld elever på Roskilde Festival Højskole er netop startet, men de får ikke Jesper Elkjær Øland som forstander. Han kunne i vinter byde det første hold velkommen efter 10 års hårdt arbejde med at få festivalhøjskolen opbygget, men nu siger han farvel.

arrow Læs også: Festivalhøjskole nomineret til byggepris

Det er hans egen beslutning, som han har taget med forståelse, men en vis beklagelse fra højskolens bestyrelse.

»Højskolens fundament om 'at bygge fællesskaber' kan om noget omsættes til Jespers værdigrundlag. Uden Jesper var højskolen aldrig blevet realiseret«, lyder det fra formand Christine Antorini i en pressemeddelelse.

Viceforstander Jonas Møller er konstitueret som forstander. Han har i forvejen været konstitueret gennem nogle måneder, hvor Jesper Elkjær Øland har holdt orlov for at komme ovenpå igen efter en lang og opslidende opbygning af højskolen.

Gennem et årti har han været forstander uden en skole, som han selv har været drivkraften i at opbygge ved at søge midler, organisere og udvikle, og da arbejdet var godt i mål, måtte han tage en pause.

Jesper Elkjær Øland stopper dog ikke, fordi han er kørt flad, men fordi han vidste, at det var tid til at stoppe nu.

- Da jeg kunne se, at skolens rutiner begyndte at køre, der var smil i ansigterne på både elever og ansatte, og de værste udfordringer med byggeriet var på plads, så følte jeg bare, at målet var nået. Det kostede selvfølgelig mange kræfter at nå dertil, men det var ikke udslagsgivende. Man ved, hvornår det er tid - og det var det altså nu, skriver han i en sms.

På Facebook skriver den nu tidligere forstander, at han er klar til at kaste sig ud i nye eventyr. Hvilke ved han ikke endnu.

Han slipper dog ikke grebet i den højskole, han har sat så stort et præg på.

»Nu starter der en ny rejse for mig, men jeg satser kraftigt på at dukke op på højskolen i tide og utide som gæst til foredrag og koncerter«, lover han i pressemeddelelsen.ktj

arrow Festivalhøjskolens elever er til eksamen på festivalen
05. juli 2019 kl. 04:15 Opdateret: kl. 12:21
arrow Eleverne har taget styringen på ny højskole
25. januar 2019 kl. 07:51 Opdateret: kl. 09:07

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk