7. december 2019
Med en donation på hele 250.000 kroner fra Nykredits Fond er Jyllinge Festival 2020 kommet rigtig godt fra start. Foto: Lars Kimer
Med en donation på hele 250.000 kroner fra Nykredits Fond er Jyllinge Festival 2020 kommet rigtig godt fra start. Foto: Lars Kimer
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Festival får kæmpe donation

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Festival får kæmpe donation
Opdateret 02. december 2019 kl. 11:01
Roskilde - 02. december 2019 kl. 10:12
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er svært at få armene ned hos folkene bag Jyllinge Festival. De har netop landet en donation på 250.000 kroner. Den glade giver er Nykredits Fond. Pengene skal gå til at optimere festivalen, lyder det fra festivalens formand.

- Den fantastiske donation fra Nykredits Fond er et kæmpe skulderklap til det store frivillige arbejde, der er lagt i arbejdet med at gøre Jyllinge Festival til det, den er i dag, fortæller formand for Jyllinge Festival Nicholas Hansen.

I 2019 oplevede festivalen også stor opbakning blandt sponsorer i det lokale erhvervsliv, men donationen fra Nykredits Fond giver mange flere muligheder for optimeringen af festivalen.

- Vi kan nu investere i udstyr, der før har kostet os mange penge i leje. Vi kan have særligt fokus på forberedelserne, hvor vi gerne vil inddrage de unge. Og vi kan gøre Jyllinge Festival mere brugervenlig med langt bedre lys på pladsen og bedre toiletfaciliteter, siger Nicholas Hansen.

Nykredits Fond er også glade for at kunne hjælpe festivalen. Projektet lever nemlig op til fondens formål:

- Vi er stolte af at støtte Jyllinge Festival i 2020. Festivalen lever på bedste vis op til fondens mål om at støtte projekter, der hylder fællesskabet og inkluderer mange mennesker i nærmiljøet. Samtidig opfylder Jyllinge Festival fondens ønsker ved at bidrage til en by, der gør noget særligt for at skabe et inspirerende lokalmiljø for borgerne, fortæller formand i Nykredits Fond, Nina Smith.

Næste år er syvende gang, de mange lokale ildsjæle kan byde velkommen til to dage i musikkens tegn.

Jyllinge Festival finder sted den 21.- 22. august 2020 i Hellig Kors Park. Festivalen byder på underholdning for folk i alle aldre, heriblandt en masse musik og et væld af aktiviteter for store og små. I 2019 gæstede blandt andet Kidd, Nabiha, Søs Fenger og Die Herren den sjællandske festival. Du kan melde dig som frivillig allerede nu på festivalens hjemmeside.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk