16. november 2019
Rundkørslen Møllehusvej/Helligkorsvej/Fælledvej i Roskilde bliver udstyret med bump i alle fem ben i håb om, at der kan nedsætte antallet af uheld og farlige situationer.
Rundkørslen Møllehusvej/Helligkorsvej/Fælledvej i Roskilde bliver udstyret med bump i alle fem ben i håb om, at der kan nedsætte antallet af uheld og farlige situationer.
Foto: mariannerask
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Farlig rundkørsel får bump i alle fem ben

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Farlig rundkørsel får bump i alle fem ben
Roskilde - 15. oktober 2019 kl. 09:32
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den er blevet betegnet som »Roskildes farligste rundkørsel«, og nu har Roskilde Kommune besluttet, hvad der skal gøres ved den. Rundkørslen Møllehusvej/Helligkorsvej/Fælledvej får bump i alle fem ben, efter at der siden 2009 er registreret 20 uheld i den stærkt trafikerede rundkørsel. 17 uheld er med cyklister involveret og to uheld med fodgængere.

arrow Læs også: Nu igen: Cyklist blev kørt ned i rundkørsel

Derudover har kommunen modtaget flere henvendelser fra borgere, der har oplevet konflikter mellem cyklister og biler i rundkørslen igennem årene. De fleste uheld er sket med bilist, der er på vej ind eller ud af rundkørslen, som påkører en cyklist.

- Den rundkørsel har været et smertensbarn for os i lang tid. I 2015/2016 byggede vi den om. Vi indsnævrede kørebanearealet, gjorde brostensarealet omkring midterøen mindre, fjernede det blå cykelfelt og plantede buskads, der hindrer udsynet henover rundkørslen. Alt sammen ting, der skal få bilisterne til at blive mere opmærksomme og sætte farten ned. Men desværre har det ikke virket godt nok, siger formand for plan- og teknikudvalget, Daniel Prehn (S).

Plan- og Teknikudvalget bestilte derfor en videoregistrering og analyse af trafikanternes adfærd i rundkørslen i februar 2019. De i alt 120 timers videomateriale registrerede 113 konflikter i rundkørslen, hvoraf 73 er mellem en bil eller lastbil og en cykel. 53 gange kører bilen eller lastbilen ind i rundkørslen lige foran en cykel. 20 gange kører de ud uden at holde tilbage for cyklen, der er på vej rundt.

- Der er ingen tvivl om, at bilernes hastighed på vej ind i og på vej ud af rundkørslen er en stor del af problemet. Derfor får vi nu lavet de såkaldte pudebump i alle fem vejgrene - både ind og ud af rundkørslen. Jeg ved, at den samme type bump er etableret i fem rundkørsler i Slagelse Kommune de sidste par år. Her har de virket rigtigt godt, så jeg har store forhåbninger til løsningen, siger Daniel Prehn.

I første omgang etablerer kommunen bump på Fælledvejs og Møllehusvejs nordlige vejgren i efterårsferien. Placeringen af disse to ben vil blive set an i nogle dage for at opnå erfaringer med, om den præcise placering er den rigtige, inden der sættes bump på resten af vejgrenene i uge 43. Der kommer også afmærkning med rumleriller ind mod midterøen, så cirkulationsarealet bliver endnu mindre.

arrow 41-årig mejet ned i »sikker« rundkørsel
01. august 2018 kl. 10:32 Opdateret: kl. 10:38

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk