22. november 2019
Rundkørslen på Møllehusvej, Fælledvej og Helligkorsvej har fået nye bump, og der skal højst sandsynligt ny videodokumentation til fra stedet til februar for at dokumentere, om de virker efter hensigten. Foto: Lars Ahn Pedersen
Rundkørslen på Møllehusvej, Fælledvej og Helligkorsvej har fået nye bump, og der skal højst sandsynligt ny videodokumentation til fra stedet til februar for at dokumentere, om de virker efter hensigten. Foto: Lars Ahn Pedersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Farlig rundkørsel: Derfor er der bump begge veje

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Farlig rundkørsel: Derfor er der bump begge veje
Roskilde - 07. november 2019 kl. 18:09
Af Lars Kimer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

»Danmarks farligste rundkørsel« blev den døbt, efter at Roskilde Kommune fik lavet videodokumentation af trafikken i rundkørslen ved Møllehusvej og Helligkorsvej. Løsningen er nu blevet, at der er kommet bump i alle fem ben ind i rundkørslen, men også ud af rundkørslen. Og hvorfor nu egentlig det?

- Det er jo egentlig logisk nok at tro, at de fleste ulykker og farlige situationer kommer, når bilerne vil ind i rundkørslen. Men det viste videomaterialet bare ikke, at det var tilfældet med denne rundkørsel. Vi så lige så mange farlige situationer på videomaterialet, når bilisterne skulle ud af rundkørslen igen, fortæller projektleder Morten Heegaard om grunden til, at der også er kommet bump ud af rundkørslen.

- Vi har forhørt os i Slagelse, hvor de har lavet en lignende løsning, og deres erfaringer var, at bump ud også er med til at mindske mængden af farlige situationer, fordi bilisterne tvinges helt ned i tempo, inden de skal dreje ud, siger han.

Kan let ændres
Bumpene er i øvrigt plastikbump som er skruet fast i vejen. Det skyldes, at det er de letteste at flytte, hvis der skal ændres yderligere på dem. Og det kan godt tænkes, at der skal ændres. Kommunen ser på, om ikke der til februar igen skal laves videodokumentation i rundkørslen.

- Sidst vi fik lavet video, var det i februar 2018, så dermed vil en ny video være direkte sammenligneligt. Der vil også være gået en rimelig tid, fra bumpene er sat op, og dermed har både bilister og cyklister vænnet sig til bumpene, og vi kan derfor bedre se deres nye vaner, siger Morten Heegaard.

Videodokumentationen er den hurtigste vej til at se, om bumpene har virket.

- Normalt ser vi jo på uheldsstatistikker. Men der skal vi bruge en periode på fem år, og ingen kan vente fem år på dokumentation på, om det vi sætter i søen i den rundkørsel virker, siger Morten Heegaard.

Hvis der igen skal optages video, vil det foregå over to dage.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk