

Se billedserie
Hvad gør man, når man med ét slag bliver ramt af den største sorg, man kan forestille sig?
Det kan Pernille og Poul Offersen tale med om. De er søster og far til Kenni Koustrup Offersen, en af de fire unge mænd, der i februar 2012 mistede livet i en trafikulykke på Køgevej på vej hjem til Havdrup efter en tur i byen.
Pernille Offersen - i dag 19 år og gymnasieelev i Viby J. - og Poul Offersen nøjes ikke med at tale om det. De er også ved at skrive en bog om det. Den udkommer efter sommerferien.
Beretningerne i bogen er personlige og handler om bearbejdelsen af sorgen og om hvordan man finder plads og glæde i livet efter at have mistet en af sine dyrebareste.
- Mennesker er vidt forskellige og tackler den slags ting forskellige. Derfor prøver vi heller ikke at give svar på, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. Vi fortæller bare vores historie, og så håber vi, den kan bruges til noget for alle de mange, der oplever sorg i deres liv, siger Poul Offersen.
- Mine oplevelser er jo meget anderledes, for jeg var kun 13 år, da ulykken skete, og det er nogle helt andre faktorer, der spiller ind for et barn, end det er for en voksen, supplerer Pernille Offersen, der også er blevet Live-ambassadør for Rådet for Sikker Trafik.
Far og datter har desuden et foredrag, som de tager ud med til efteråret. Pernille og Poul Offersen kan også følges i facebookgruppen Du som er i himmelen.
Læs mere i DAGBLADET Roskilde.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her