26. november 2020
Forlægger Brian Christensen sammen med Lotte Fang og Nordea-chef Christina Sahler Ruparelia.
gallery icon

Se billedserie

Forlægger Brian Christensen sammen med Lotte Fang og Nordea-chef Christina Sahler Ruparelia.
Foto: Jan Partoft
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fangs sidste bog bliver genudgivet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fangs sidste bog bliver genudgivet
Roskilde - 22. november 2020 kl. 05:05
Af Foto: Jan Partoft

Den sidste bog, som Roskildes vellidte og nu afdøde lokalhistoriker Lotte Fang nåede at skrive om 'Roskildes Guldalder - 1800-tallet' skal nu genudgives.

Weyse-fonden har givet 10.000 kroner til formålet for at udbrede kendskabet til komponisten, oplyser forlægger Brian Christensen, der står for bogen.

C.E.F. Weyse boede i København, men kom ofte til Roskilde gennem mere end 30 år, og han ligger begravet på Gråbrødre Kirkegård ved Hestetorvet.

Lotte Fang skriver i bogen om, hvorfor 1800-tallet blev en kulturel guldalder for Roskilde, hvor kendte malere, forfattere og komponister kom til domkirkebyen, for at opleve den lille købstad med dens ro og flotte omgivende natur.

Blandt dem var Holger Drachmann, Jeppe Aakjær og H. C. Andersen, der alle var fortryllet af byen - ligesom Weyse.

- Vi er rigtigt glade for, at Lotte Fang valgte at fortælle om C.E.F. Weyse i sin bog. Det udbreder kendskabet til ham og giver forhåbentlig endnu flere lyst til at opsøge og lytte til hans værker.

- Han er en af vores største komponister herhjemme, men var også særdeles interesseret i mad og haver, hvilket Lotte Fang beskriver

med stor indlevelse - og endda krydrer med Weyses opskrifter, fortæller Carl-Johan Howitz, som er administrator af Weyse Fonden.

Inspireret i domkirken
I årene 1812-42 var Weyse en meget flittig gæst i Roskilde, hvor han indlogerede sig hos domprovst Hertz - og om natten listede over i domkirken for at spille på det store orgel.

Her hentede han inspiration til mange af sine kendte melodier til Ingemanns salmer, f.eks. 'Julen har bragt velsignet bud', 'Lysets engel går med glans' eller 'I østen stiger solen op'.

Komponisten har også fået en gade opkaldt efter sig, nemlig den lille og stejle Weysegangen, der går fra Byvolden og op mod domkirken.

Weyse komponerede også melodien til to af Grundtvigs mest kendte salmer 'Den signede dag med fryd vi ser' og 'Det er så yndigt at følges ad'.

Det nye oplag udkommer kort tid efter nytår, oplyser Brian Christensen.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk