8. maj 2021
Anja Hitz kigger ud på den ufærdige altan, som der ikke er blevet lavet gennem snart to år.
Anja Hitz kigger ud på den ufærdige altan, som der ikke er blevet lavet gennem snart to år.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fanget i byggesjusk: Familie har levet to år i ufærdig bolig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fanget i byggesjusk: Familie har levet to år i ufærdig bolig
Opdateret 05. maj 2021 kl. 06:31
Roskilde - 05. maj 2021 kl. 06:07
Af Torben Kristensen

Tillige med 40 andre familier har parret Anja Hitz og Per Kristensen efterhånden måttet leve i snart to år i en ikke færdiggjort bolig i bebyggelsen Bifaldet på Musicon i Roskilde.

arrow Læs også: Reaktioner på byggesjusk: En meget kedelig sag

Foreløbig er der heller ikke nogen udsigt til, at forholdene kommer i orden, da det har lange udsigter med flere retssager. Så de er fanget midt i denne spegede sag om byggesjusk.

- Vi aner slet ikke, hvad vi skal gøre i øjeblikket og føler os faktisk svigtet af dem, der skulle sikre vore interesser, forklarer de.

Her henviser de bl.a. til kommunen, der gav ibrugtagnings-tilladelse til boligerne, uden et krav om at skaderne blev udbedret.

Samt ikke mindst Sparekassen Sjælland, hvor de havde deponeret en rest-sum, der skulle sikre, at bygherren blev tvunget til at lave arbejdet færdigt.

Men pludselig var dette beløb blevet udbetalt til sælgeren - uden at Anja og Per havde givet tilladelse til det eller skrevet under på noget.

Foreløbig har beboerne i de ufærdige lejligheder indbetalt over 125 mio. kroner, men trods det har bygherren ikke lavet boligerne færdige.

- Vi forstår ikke, hvor alle pengene er blevet af, og hvorfor de ikke er anvendt til at lave boligerne færdige, siger Anja Hitz og Per Kristensen.

Sådan gik det til

I maj 2018 skriver parret Anja Hitz og Per Kristensen under på købet af en lejlighed i den endnu ikke færdige bebyggelse Bifaldet på Musicon. De køber en penthouse lejlighed på 170 kvm.

I de næste måneder indbetaler de over 600.000 til en depotkonto.

8. juli 2019 indbetaler de et restbeløb på næsten 7,5 mio. kroner for lejligheden.

11. juli 2019 får de udleveret nøglen og konstaterer en række mangler. Bl.a. er tagterrassen ikke lavet færdig, og derfor tilbageholder de et beløb på 500.000 kroner, som skal dække den nødvendige færdiggørelse.

Sælgeren skriver under på, at disse fejl og mangler nok skal blive ordnet i løbet af otte uger, men der sker ikke noget.

Sommeren 2019 giver Roskilde Kommune en midlertidig ibrugtagnings-tilladelse.

I december 2019 får sælgeren hævet det resterende sikkerhedsbeløb fra købernes deponeringskonto hos Sparekassen Sjælland. Det sker, uden at køberne har givet tilladelse dertil.

I april 2020 stævner køberne Bifaldet ApS, fordi fejl og mangler fortsat ikke er udbedret. Denne sag er foreløbig berammet til april 2022

Imens har sælger og bygherre allerede i februar 2019 anmodet Voldgiftsnævnet om syn- og skøn i en sag mod entreprenør-firmaet, der har stået for byggeriet, fordi arbejdet ikke er ordentligt udført.

Dvs. at bygherren var vidende om disse mangelfulde forhold, da lejlighederne blev overdraget til beboerne i juli 2019.

Sagen i Voldgiftsnævnet ventes tidligst afgjort i 2022.

Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk