23. marts 2019
Dorte Dalgaards datter på 14 år, Anna, blev den 31. oktober kørt ned af en uopmærksom bilist i et fodgængerfelt på Frederiksborgvej. Dorte Dalsgaard vil nu have kommunen til at se på sikkerheden. Foto: Kim Rasmussen
Dorte Dalgaards datter på 14 år, Anna, blev den 31. oktober kørt ned af en uopmærksom bilist i et fodgængerfelt på Frederiksborgvej. Dorte Dalsgaard vil nu have kommunen til at se på sikkerheden. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Falsk tryghed: Dortes datter blev mejet ned i fodgængerfelt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Falsk tryghed: Dortes datter blev mejet ned i fodgængerfelt
Roskilde - 01. januar 2019 kl. 15:05
Af Lars Kimer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Onsdag den 31. oktober skulle have været en helt normal dag i familien Dalsgaards liv. Med fire børn i huset er der pligter til alle, og storesøster Anna på 14 år går ofte morgenturen med familiens sorte labrador, Molly.

arrow Læs også: Politiets nytårsønske: Lad os få hensynet tilbage i trafikken

Anna fattede snor og hund og traskede af sted ned til fodgængerfeltet på Frederiksborgvej ved Tømrergrunden. Bilisten fra venstre så Anna og holdt tilbage for hende og Molly. Det gjorde bilisten fra højre ikke.

Anna landede seks-syv meter henne ad vejen. Familiens hund blev kun snittet marginalt af bilisten.

- Jeg hørte godt et skrig. Men jeg registrerede det ikke som noget, jeg skulle tage mig af, husker Annas mor, Dorte Dalsgaard.

Det ændrede sig hurtigt, da naboer kom løbende og bankede på og fortalte, at Anna var blevet kørt ned.

- Vi bor tilbagetrukket fra vejen, så det tog vel et minut at komme derned. Jeg havde alle mulige tanker i mit hoved, imens jeg løb. Det er ikke noget, nogen forældre skal opleve, fortæller Dorte Dalsgaard her 14 dage efter ulykken.

Tre dage efter ulykken blev Anna opereret i den ene skulder.

Det skete på Rigshospitalet, og lægerne kunne se på bruddet, at hun havde været utrolig heldig. Mandag i denne uge var hun tilbage i skole på Trekronerskolen, hvor bekymrede klassekammerater har fulgt med på sidelinjen.

Ulykken har ikke været beskrevet i pressen før, for den skete en dag, hvor politiet ikke sendte døgnrapport ud, hvilket sker cirka en gang hvert halve år.

Dorte Dalsgaard vil dog ikke lade episoden ligge. Forståeligt nok vil hun have skabt fokus om den farlige og utilstrækkelige overgang.

- Det er en lige strækning på en indfaldsvej med mange biler og for høj hastighed. Striberne i fodgængerfeltet er godt slidt, og oplysningen til bilisterne om, at de nærmer sig et fodgængerfelt, er nærmest ikke-eksisterende. Der er heller ikke noget lys på fodgængerfeltet, siger Dorte Dalsgaard, da DAGBLADET møder hende på stedet for ulykken.

- Fodgængerfeltet, som det ser ud nu, skaber falsk tryghed. Det er faktisk ikke noget værd. Kun få bilister reagerer på det. Jeg håber bare ikke, vi skal stå med et trafikdrab, før der bliver ændret på tingene. Anna gjorde alt det, hun skulle, alt det vi har opdraget henne til. Hun stoppede op, orienterede sig, vurderede afstand og gik så over. Alligevel gik det galt, siger Dorte Dalsgaard.

Hun ser flere mulige løsninger på det usikre fodgængerfelt.

- Hvis ikke man vil gøre noget andet, så bør det fjernes, for det giver falsk tryghed. Jeg så helst en lysregulering, som kun bliver rød, hvis nogen trykker på knappen. Men en løsning, hvor bilisterne får farten ned, er også en mulighed. Bilister har kun respekt for deres undervogn. Der er ikke flere, der skal køres ned her, siger hun.

DAGBLADET har talt med leder af trafikafsnittet i Roskilde Kommune, Gitte Sloth Nielsen, om fodgængerfeltet.

- Vi har godt hørt om ulykken. Vi skal have set på stedet. Mængden af trafik kan vi nok ikke ændre, da det er en indfaldsvej. Men hastigheden på bilerne og fodgængerfeltets synlighed kan vi godt lave om på. Nu skal vi have undersøgt stedet nærmere, og så kommer vi med et forslag til en løsning, siger hun.

Anna Dalsgaard har selv takket nej til at lade sig interviewe til denne artikel. 14 dage med en alvorlig ulykke og en operation var rigeligt for hende at forholde sig til.

Denne artikel blev første gang bragt på sn.dk den 14. november 2018.

arrow Færdselsbetjenten Vlado springer ud som forfatter
01. januar 2019 kl. 11:07 Opdateret: kl. 12:33
arrow Skeptiske i landsby før nyt kryds, nu er de bare forundrede
25. november 2018 kl. 15:10 Opdateret: kl. 18:25

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk