16. december 2017
Politiet har nu fået fat i den person, som har udgivet sig for at være ældre borgeres barnebarn og har franarret dem penge. Foto: Kenn Thomsen
Politiet har nu fået fat i den person, som har udgivet sig for at være ældre borgeres barnebarn og har franarret dem penge. Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Falsk barnebarn har tilstået bedrageri

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Falsk barnebarn har tilstået bedrageri
Opdateret 24. november 2017 kl. 11:38
Roskilde - 24. november 2017 kl. 10:22
Af Britt Nielsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Midt- og Vestsjællands Politi har i efteråret haft i alt 12 forhold vedrørende bedrageri, hvor en person har ringet til et ældre menneske og udgivet sig for at være pågældendes barnebarn.

arrow Læs også: Tricktyv stjal kontanter

Allerede den 31. oktober lykkedes det Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi at anholde en 29-årig vietnamesisk mand fra Slagelse i en lignende sag, hvor den 29-årige blev sigtet for op mod 21 tilfælde af den samme type bedrageri.

Det har nu vist sig, at sagerne fra Midt- og Vestsjællands Politi hang sammen med den anden sag. Den 29-årige mand har tilstået alle tilfælde af bedrageri, og dermed stiger antallet af sigtelser mod ham.

Politiet antager, at den 29-årige har lavet et forarbejde, hvor han har fået kendskab til ofrenes familieforhold.

I Ringsted fik han narret 120.000 kroner fra en 81-årig kvinde, som gav pengene af to omgange.

I Roskilde gik bedrageriet ud over en 75-årig kvinde fra Æblehaven, som i slutningen af oktober blev narret til at give en fremmed mand 75.000 kroner under påskud af, at han hentede dem for hendes barnebarn.

Hun var forinden blevet ringet op af sit »barnebarn«, der over telefonen bad om et lån til at købe en bil.

Senere fandt hun ud af, at hendes rigtige barnebarn ikke havde ringet og ikke havde sendt en kammerat for at hente penge.

Bedrageren forsøgte sig også hos en 85-årig kvinde fra Roskilde, som dog ville mødes med barnebarnet i banken for at overdrage de ønskede 60.000 kroner. Derfor blev aftalen ikke til noget, men det var først senere, at det gik op for den 85-årige kvinde, at det slet ikke var hendes barnebarn, hun havde talt med.

Derudover er der en række andre forsøg på bedrageri mod ældre borgere i politikredsen.

Den 29-årige, som ikke har dansk statsborgerskab, har siddet varetægtsfængslet siden den 31. oktober.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk