29. juli 2021
Mindestenen på Stændertorvet i Roskilde med 11 navne på modstandsfolk og teksten: DYBT VAR MØRKET I OVERVANDT - STØV BAR FRØ OVER STEN OG STRØM LIVET LØSTE HVAD DØDEN BANDT - UBESEJRET ER TRO OG DRØM. Foto: Lars Ahn Pedersen
Mindestenen på Stændertorvet i Roskilde med 11 navne på modstandsfolk og teksten: DYBT VAR MØRKET I OVERVANDT - STØV BAR FRØ OVER STEN OG STRØM LIVET LØSTE HVAD DØDEN BANDT - UBESEJRET ER TRO OG DRØM. Foto: Lars Ahn Pedersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Et minuts stilhed for Erik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Et minuts stilhed for Erik
Roskilde - 18. oktober 2020 kl. 08:09
Af Louise Dahl Christensen, museumsinspektør

»Sjælland er ramt af alvorlig sygdom!« I denne kryptiske besked får SOE - der var den hemmelige britiske efterretnings- og sabotageorganisation - meddelelse om, at våbenmodtagelserne på Sjælland må indstilles.

arrow Læs også: Kate satte lys på kvindernes rolle i modstandskampen

I det tidlige efterår 1944 har SOE intensiveret nedkastningerne af våben og sprængstoffer over Danmark, og modtagegrupperne, for eksempel Borupholdet omkring Roskilde, har travlt. Flere nætter i træk må de holde sig klar i skovene og ved modtagepladserne og i kulden vente på flyet og lyden af det smæld, der betød, at piloterne havde nedkastet lasten af våben.

Efter containerne var tømt, faldskærme og containerne skjult i moser og vandhuller, blev våbnene transporteret til opsamlingssteder, hvorfra de blev distribueret videre til modstandsbevægelsens grupper på Sjælland. De mange våbennedkastninger betød, at transportgrupperne havde svært ved at følge med og den 25. oktober 1944 skete katastrofen.

Optrevlingen

En lastbil med tre mand blev stoppet af en patrulje fra Schalburgkorpset på vej til opsamlingsstedet på Sønderstrup Sæbefabrik med våben fra en nedkastning. Bilen blev undersøgt og våbnene fundet, da det vakte patruljens mistanke, at den ene mand i rædsel forsvandt i ly af mørket.

Glimt fra besættelsestiden på Roskilde-egnen
På Roskilde Museum kan du frem til jul opleve udstillingen »Grethe – en våbenmodtagelse«, hvor den svenske kunstner Anna Kristensen udforsker og forsøger at forstå sin fars historie og liv som modstandsmand på Roskilde-egnen.
I denne portrætserie kan du møde nogle af de mennesker, som på den ene eller den anden måde har været aktive under besættelsestiden i Roskilde og omegn - og måske komme tættere på en forståelse af 2. verdenskrig og de spor, den har efterladt i eftertiden.

De to mænd blev kørt til Ringsted kaserne, hvor de blev taget i forhør og underkastet tortur. Efter 12 timer havde de holdt aftalen om at holde tæt og kunne nu modvilligt give oplysninger til Gestapo. Herefter rullede optrevlingen ud over hele Sjælland.

Den 10. november 1944 dukkede en køn kvinde op på Valborup Skovridergård og spurgte efter skovrider Krarup. Denne var imidlertid »gået under jorden«, og ingen vidste, hvor han var henne. Kort efter blev skovridergården omringet af Gestapo, og den unge kvinde mødte op igen, denne gang bevæbnet med maskinpistol. Hun kaldte sig Marianne Lund og var tilsyneladende kæreste med Birkedal.

Straffeaktion

Folkene på skovridergården blev efter tur forhørt og afslørede til sidst en jagthytte ved Avnsø, hvor man opbevarede våbnene. De var dog blevet fjernet inden Gestapo nåede frem.

Som straffeaktion blev Valborup Skovridergaard og Sønderstrup sæbefabrik sprængt i luften, og for de arresterede begyndte nu kampen for at overleve i de tyske kz-lejre. Og leder af våbenmodtageorganisationen på Sjælland, Stig Jensen, måtte sende telegrammet til London, hvor han meldte, at »Sjælland er ramt af alvorlig sygdom og alle modtagepladser afmeldes«.

I starten af 1945 kunne man dog melde sig klar til igen at modtage våben fra himlen og i løbet af foråret 1945 blev pladsen »Ruins of Valborup« taget i brug igen.

Valborup Skovridergaard sprængt - avisnotits fra Thisted Amts Tidende, 14. november 1944.

En pioner

En af de modstandsfolk, som måtte »gå under jorden« som følge af optrevlingen i 1944, var Erik Briand Clausen, der var udsendt som landbrugskyndig rådgiver for Folkeforbundet til Kina i 1933-1935, men efter hjemkomsten var blevet gårdejer ved Hvalsø.

Han var med til de første våbenmodtagelser på Sjælland den 4. og 10. august 1943 og anses som en af pionererne i det midtsjællandske modtagearbejde.

Erik Briand Clausen deltog i genopbygningen af gruppen, så modtagelser kunne finde sted i februar 1945 og var med til en våbenmodtagelse den 6. marts 1945 ved Valborup Skovridergaard. To dage senere, den 8. marts 1945, blev han arresteret af Gestapo og henrettet.

Kunstneren Anna Kristensen mindes i den aktuelle udstilling »Grethe - en våbenmodtagelse« på Roskilde Museum et møde mellem hendes far, Erik Kristensen og leder af Borupholdet Helmuth Barner, hvor de dybt bevæget holdt et minuts stilhed for Erik Briand Clausen, der trods tortur ikke afslørede nogle i gruppen.

Erik Briand Clausen var gårdejer ved Hvalsø og deltog i de første våbenmodtagelser på Sjælland i august 1943. Han blev arresteret i marts 1945 og henrettet i Ryvangen. Kilde: Modstandsdatabasen

Mindesten på torvet

Optrevlingen af modtagegrupperne på Sjælland fik stor betydning. Omkring 20-30 personer blev arresteret og deporteret til Frøslevlejren, tyske kz-lejre eller måtte »gå under jorden«. Efter krigen kom de fleste tilbage og kunne genoptage deres civile liv, men ikke uden ar på krop og sjæl.

10 år efter befrielsen blev der ved hjørnet af Stændertorvet og Fondens Bro rejst en mindesten, lavet af Knud Nellemose, der selv var aktiv modstandsmand. Ud over Erik, finder vi en lang række andre navne på modstandsfolk tilknyttet Roskilde - herunder savværksejer fra Hvalsø, Poul Kristiansen, der omkom i Neuengammen kz-lejr den 29. marts 1945, samme dag som Erik Briand Clausen blev henrettet i Ryvangen.

arrow Leder af modstandsgruppe gik glip af fejring: Skulle til eksamen
11. oktober 2020 kl. 06:46 Opdateret: kl. 14:53
arrow Frihedskæmper i sit sidste brev: - Lev vel og hav det godt, lille Mor
27. september 2020 kl. 09:29 Opdateret: kl. 19:15
De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk