17. april 2021
Den røde løber rulles ud og butikkerne er igen klar til at modtage kunderne. Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Den røde løber rulles ud og butikkerne er igen klar til at modtage kunderne. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Endelig! Butikkerne slår dørene op

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Endelig! Butikkerne slår dørene op
Roskilde - 01. marts 2021 kl. 11:32
Af Daniel Sennek

Man kan vist roligt sige, at denne mandag ikke er som alle andre for de mange lokale butikker i Roskilde, der har været tvunget til at holde lukket under vinterens coronanedlukning. Tværtimod er denne mandag en sand glædens dag, hvor de igen ser frem til at tage imod kunderne, når landets butikker må genåbne på den første forårsdag.

arrow Læs også: Skisæsonen ødelagt for specialbutik: Næsten hele omsætningen er tabt

- Vi glæder os helt vildt meget til at tage imod vores kunder igen, så vi synes selvfølgelig, at der skulle flag op i dag, siger Gitte Munch, der ejer tøjbutikken Gitte Munch på Algade.

- Det føles lidt ligesom at åbne en helt ny butik igen. Det er den følelse, som jeg lige nu har indeni maven. Det er en fantastisk god dag, som vi har ventet på i spænding. Vi har savnet den fysiske service og betjening, og det har været en svær tid, som vi har gennemgået. Nu håber vi bare, at vi kommer godt igang, fortæller indehaveren, mens hun slår dørene op og de første kunder kommer ind.

Ligesom juleaften

På denne kølige formiddag i marts begynder det at se mere normalt ud på Algade, hvor tøjstativer og reklameskilte igen kommer ud foran de mange butikker, der slår dørene op. Et mindre mylder af mennesker begynder også at indfinde sig, og køer skabes foran flere butikker.

- Det er fuldstændig ligesom juleaften. Vi har glædet os så meget til at åbne op igen efter ti ugers nedlukning. Selvom vi har haft et onlinesalg, der er steget med mere end 200 procent sammenlignet med sidste år, så har været rigtig svært at udføre det, som vi føler vi er sat i verden for. Vores motto er at få folk med i de hobbyer, som vi har - og det er virkelig svært online, lyder det fra Daniel Steinaa, der er ejer hobbybutikken Fanatic.

Han stråler af glæde og forventning til denne dag, som han med egne ord »har talt ned til«.

- Butikken er jo vores livsnerve, for vi kan ikke overleve, hvis ikke der også er den sociale kontakt. Folk skal ned og se, røre og opleve de mange hobbyer, som vi har. Og så skal vi kunne være sammen om dem.

Mens tøjstativerne og flag sættes ud på Algade, så begynder de første kunder allerede at indfinde sig i butikkerne ved åbningstid. Flere steder står de i kø, indtil dørene slås op - andre steder skyldes køen de restriktioner på antallet af mennesker i butikkerne, som må være der.

Røde løber rullet ud

Hos Jagt og lystfiskerhuset bliver den røde løber rullet ud, mens der allerede tages imod kunder inden åbning.

- Det er en glædens dag, hvor vi nu endelig kan komme igang igen. Vi har en hel del, som vi skal prøve at indhente, så vi har også indført ekstra åbningstider. Nu er vi spændt på at se, hvor mange mennesker, der kommer i butikkerne. Vi er rimelig fortrøstningsfulde og håber på det bedste, fortæller Leon Lyberg Gravesen, der er direktør. Han forklarer, at man so selvstændig erhvervsdrivende har haft rigeligt med bekymringer.

- Vi har været nedlukket siden 25. december, og det har medført en masse stress. Vi har en høj husleje, og lukningen har medført en del tanker omkring tingene. Men nu skal vi bare rigtig godt i gang.

arrow - Jeg tror desværre først vi får lov til at åbne efter påske
27. februar 2021 kl. 10:32 Opdateret: kl. 16:34
arrow Museumsdirektør ærgrer sig over at have fået ret
25. februar 2021 kl. 18:12 Opdateret: kl. 13:19
arrow Handelsformand er spændt: Vender kunderne tilbage til butikkerne?
25. februar 2021 kl. 14:04 Opdateret: kl. 13:23
Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk