26. september 2018
Hvedstrup præstegård holder Hvedstrup Comedy søndag den 27. maj. Her ses præst ved Hvedstrup Præstegård, Kristian Gylling.  Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Hvedstrup præstegård holder Hvedstrup Comedy søndag den 27. maj. Her ses præst ved Hvedstrup Præstegård, Kristian Gylling. Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Komik i kirken: Fem kendte komikere laver standup i landsbykirke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Komik i kirken: Fem kendte komikere laver standup i landsbykirke
Opdateret 17. maj 2018 kl. 09:37
Roskilde - 17. maj 2018 kl. 07:24
Af Katrine H. Kristensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En whisky mellem sognepræst Kristian Gylling og komikeren Brian Lykke udviklede sig til idéen om Hvedstrup Comedy Søndag, hvor fem komikere den 27. maj kommer til Hvedstrup præstegård og optræder. Alle pengene går til Folkekirkens nødhjælp.

De fem komikere er kendte navne som Lasse Rimmer, Brian Mørk, Thomas Warberg, Kasper Nielsen og Brian Lykke.

- Jeg fik idéen til Hvedstrup Comedy Søndag over en whisky med Brian Lykke, som bor i byen. Vi synes, det kunne være sjovt at få komikere ud på landet i en præstegård til at optræde, og samtidig er det også en anderledes måde at få folk i kirke på, siger præst ved Hvedstrup præstegård Kristian Gylling, som er en af arrangørerne.

Selvom arrangementet er sat til at begynde klokken 19.30, vil der allerede være mulighed for at opleve comedy fra morgen af.

- Klokken 10 starter arrangementet med comedy gudstjeneste, hvor jeg vil prøve at lokke komikere til at være med ind over gudstjenesten. De har ikke sagt god for den endnu, men jeg håber på at kunne overtale dem. Klokken 13 vil der være comedy for børn med Brian Lykke og Thomas Warberg. Her kan børnene få indflydelse på, hvad de skal snakke om, siger han.

Der er stadig åben for tilmelding, og man bestemmer selv, hvor meget man vil give for billetten.

- Det er komikernes egen idé, at folk selv må bestemme prisen. Alle indtægter går til Folkekirkens nødhjælp, så vi er ikke bange for, at folk ikke vil give noget. Men jeg vil opfordre til, at folk giver omkring 100 kr. pr. mand, siger han.

Arrangementet foregår i Laden ved Hvedstrup præstegård og kirke. Tilmelding foregår ved, at du sender en sms til præst Kristian Gylling på 26732300.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk