21. april 2021
De nye parkeringsregler gælder for det område, der ligger inden for den røde markering.
gallery icon

Se billedserie

De nye parkeringsregler gælder for det område, der ligger inden for den røde markering.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: En lille praktisk guide til parkering i Roskildes bymidte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En lille praktisk guide til parkering i Roskildes bymidte
Roskilde - 07. april 2021 kl. 16:35
Af Tekst og foto: Jan Partoft

Fra 6. april har Roskilde Kommune indført en ny parkeringsordning i Roskildes bymidte, hvor man skal benytte en app på telefonen eller en automat på parkeringspladserne, for at sikre sig retten til at parkere.

Bymidten er i denne forbindelse det område, der afgrænses af Støden, Store Højbrøndsstræde, Blågårdsstræde, Maglekildevej, Weysegangen, Skolegade,Provstestræde, Dronning Margrethes Vej, Kong Valdemars Vej, Røde Port, jernbanen, Jernbanegade og Borgediget til Støden. Se kortet andet sted på siden.

I det område kan man som udgangspunkt parkere gratis i to timer, skal man holde længere, skal der tilkøbes parkeringstid. Det kan man gøre samtidig med at man registrerer sig, når man parkerer.

Registrer
Man skal altid registrere sin parkering, hvis det er på de pladser, hvor man må holde to timer. Er det på korttidspladserne med kantstensparkering og maksimalt 30 minutter, skal man stadig bruge p-skiven. Her er der ikke mulighed for ekstra tid.

P-skiven skal også bruges, hvis man har en el-bil og den er sat til opladning på en af pladserne med ladestander. Her er den maksimale holdetid fire timer.

Har man det blå handicapkort til at lægge i forruden kan man stadig holde uden tidsrestriktioner på p-pladser, hvor man må holde længere end en time og man skal ikke registrere sig.

Hvis man vælger at bruge en af de opstillede automater, skal man indtaste nummerpladen på sin bil, så kan p-vagterne se på deres kontrolapparater, hvornår bilen er registret.

Skal man holde i længere tid end de to timer, skal tiden betales med et almindeligt betalingskort. Man kan ikke bruge kontanter eller mobile pay.

Hvis man bruger en app, skal man følge vejledningen i app'en. Når man har registreret sig, kan p-vagterne også se at man har sat bilen lovlig og om man har købt ekstra tid.

Kun om dagen
Begrænsningen med de to timer gratis parkering gælder kun i dagtimerne mellem klokken otte og 18 på hverdage og mellem klokken otte og 14 på lørdage. I den øvrige tid er der hverken betalingsparkering eller en to timers begræsning. Reglerne gælder kun for kommunens p-pladser. På de private p-pladser, kan man se reglerne på de sorte p-skilte, der er på pladserne.

Fakta
I Roskildes bymidte er der 2 timers gratis parkering og mulighed for at købe ekstra tid.

Man skal registrere sin parkering i dette tidsrum:

Hverdage: kl. 8 - 18.
Lørdage: kl. 8 - 14.

Øvrig tid: Ingen registrering og betaling.

P-vagterne kontrollerer ved hjælp af nummerpladen.

Disse parkerings-apps kan bruges:

Easypark.
Parkpark.
Parkman.
Parkone.

OK.

App-udbyderne må ikke tage betaling for de to første timer. I de efterfølgende timer, tager udbyderne et gebyr. Alle fem udbyder, har deres egne gebyrer, som kommer oven i prisen for at parkere længere end de to timer. Man kan se gebyrerne på Roskilde Kommunes hjemmeside roskilde.dk/parkering/parkering-i-roskildes-bymidte/

Pris for parkering er:
Første og anden time: 0 kr.

3. time: 15 kr.
4. time: 15 kr.

5. time: 22 kr.
6. time: 22 kr.
7. time: 35 kr.

8. time: 35 kr.
Det vil sige, at hvis man vælger at holde i otte timer, skal man betale 144 kroner. Bruger man en app, kommer gebyret oven i.

Fra den 21. april må eksempelvis restauranter åbne for servering udenfor og indenfor men med restriktioner. Er reglerne for at gå ud og spise og drikke for indviklede?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk