26. juni 2019
Holbækvej består i dag mest af en stor massiv asfaltflade. Det skal der laves om på, fordi byen skal blive bedre til at holde på vandet. Foto: Steen Østbjerg
Holbækvej består i dag mest af en stor massiv asfaltflade. Det skal der laves om på, fordi byen skal blive bedre til at holde på vandet. Foto: Steen Østbjerg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: En grønnere Holbækvej skal holde på vandet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En grønnere Holbækvej skal holde på vandet
Roskilde - 05. februar 2019 kl. 16:04
Af Lars Kimer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Når vandet står ned i stride strømme, så er der ikke mange steder, det kan »putte sig« på Holbækvej, som består af asfalt, så langt øjet rækker. Derfor løber vandet i dag ned i kloakken, så der er mindre plads til almindeligt spildevand.

Det skal der laves om på. Det kommer til at koste en del kroner, og i første omgang skal der det kommende år laves en forundersøgelse af, hvilke løsninger der vil være fornuftige at anvende på strækningen.

- Jeg tror, alle ønsker sig en smukkere Holbækvej, men det skal også gerne blive en smartere Holbækvej. Den ændrede nedbør gør, at vi skal tænke alternativer til at sende regnvandet i kloakken, og det skal vi også tænke her, siger Julie Nyrop Albers, specialkonsulent i Roskilde Kommune.

- Der er et kæmpe potentiale i at forskønne Holbækvej, så den bliver et sted, folk også gerne vil bruge til ophold. Det kan man fint kombinere med måder at håndtere regnvand på. Så vi tænker træer, buske, regnbede, så vi kan tilbageholde regnvandet og bruge det til glæde for folk i byen, siger hun.

Roskilde Kommune er ansvarlig for at gennemføre en forundersøgelse, som kommer til at koste 150.000 kroner. Når den foreligger, skal der sammen med forsyningsselskabet Fors A/S tages stilling til, hvordan vejen kan bygges om, og hvornår det skal ske.

- Herefter vil der formentlig komme en plan, som skal godkendes politisk, og finansieringen af selve projektet vil blive delt mellem os og Fors, da Fors har ansvaret for kloakkerne, siger Julie Nyrop Albers.

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / ROSKILDE AVIS PAPERBOY
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 13. BREAKING-nyheder udsendes efter behov.
* skal udfyldes

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk