Se billedserie
- Der er blevet spurgt om forventningerne til højskolefesten: Det må gerne være mere prof end amatør, konstaterer Mika Christoffersen.
Den smilende kvinde med farvet hår, piercing i læben og kasketten på skrå underviser i ledelse og culture management på Roskilde Festival Højskole, hvor eleverne onsdag morgen får opridset status på højskolens store åbningsfest 22. februar.
De er ikke bare medvirkende til at få festen til at lykkes: Det er deres opgave at arrangere og afvikle hele herligheden for de 550 inviterede gæster med den hjælp, de får højskolens personale og øvrige hold til at bidrage med.
Ledelse er et af den nye højskoles seks hovedfag og et eksempel på, at Roskilde Festival Højskole er en udadvendt størrelse, der bryder med den traditionelle højskoleform. Ledelsesholdet skal efter åbningsfesten arbejde med andre begivenheder i samarbejde med eksterne partnere, og forløbet kulminerer til sommer med et endnu udefineret projekt, eleverne skal søsætte på Roskilde Festival.
- Det handler om at skabe ting. At få idéer og turde føre dem ud i livet, siger Mika Christoffersen.
I en sofagruppe på højskolens førstesal sidder de tre unge kvinder, som har fået ansvaret for at holde styr på gæsterne, og hvad der ellers sker på gulvet under åbningsfesten, ligesom de skal sørge for at dokumentere aftenens gang.
De er meget begejstrede for at kunne prøve kræfter med den virkelige verden, og at højskolen viser eleverne udstrakt tillid til, at de klarer ærterne.
- Det er virkelig fedt, at det er så produktionsorienteret. Der er noget at se frem til - det er ikke bare at terpe teori og have undervisning, siger Nina Gry Myschetzky fra Gentofte.
Det er også noget særligt for eleverne at være de første, der er med til at forme fremtiden på højskolen.
- I forhold til andre højskoler er det spændende, at vi får lov at gøre det hele selv fra bunden. Det er vildt at få lov at være så skabende, siger Emilie Høgh Schmidt, der kommer fra Brørup
Mika Christoffersen har før undervist i ledelse på en anden højskole, men også for hende er det noget andet at være en del af en ny højskole, hvor der ikke er nedarvet årelange traditioner.
- Vi skal starte det hele fra bunden, og det giver et ret unikt fællesskab. Hver eneste gang, vi gør noget, bliver det en tradition, siger hun.
I musiklokalet sidder Jakob Tore Kammeyer Nielsen fra Hillerød, som er taget på højskole for at prøve kræfter med en masse ting, som er noget helt andet end matematik og teknologi, som han begynder at studere efter højskoleopholdet. Han kan godt mærke, at højskolen er ny, men det er både på godt og ondt.
- Det er fedt, at alting er nyt, men der er også mange ting, der er bøvlede. Der er meget engagement og lyst til, at det skal blive fedt, men man skal lige finde ud af, hvordan det hele fungerer, siger han.
Forstander Jesper Øland har arbejdet på Roskilde Festival Højskole i ni år op til åbningen, og han kan se, at mange af tankerne bag højskolen bærer frugt.
Heriblandt at eleverne bliver givet så meget ansvar som muligt, hvilket i det daglige blandt andet giver sig udslag i, at de styrer fællesmøderne, mens personalet sidder på tilskuerpladserne.
- Vi har ikke nogen kasse, vi putter dem ind i. De finder selv ud af, hvordan kasserne skal se ud. Det kan godt være, at nogle ting ikke bliver helt, ligesom jeg ville have gjort det, men så risikerer jeg også, at det bliver meget bedre. Der kan jeg så stå og tænke »det var lige godt grov'«, siger den vestjyske højskoleforstander.
Højskoler er om noget kendt for at være et sted, hvor der bliver talt. Jesper Øland vil gerne have Roskilde Festival Højskole til at udfordre det enorme fokus, der er på holdninger og diskussioner i det danske samfund for i stedet at lægge mere vægt på faktisk at føre noget ud i livet.
- Vi mener så meget og gør meget mindre. Hvis man både har meninger og handlinger, så sker der noget, siger han.
Læs mere om Roskilde Festival Højskoles fag, tilmelding m.m. på https://rofh.dk
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her
