16. december 2019
Elever fra elektrikeruddannelsen på Roskilde Tekniske Skole skal hjælpe Hal 12 med at få reduceret strømforbruget og få bedre lys i hallen, så den kan bruges til internationale stævner.
gallery icon

Se billedserie

Elever fra elektrikeruddannelsen på Roskilde Tekniske Skole skal hjælpe Hal 12 med at få reduceret strømforbruget og få bedre lys i hallen, så den kan bruges til internationale stævner.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Elektriker-elever skal hjælpe Hal 12 med el-regningen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Elektriker-elever skal hjælpe Hal 12 med el-regningen
Roskilde - 21. november 2019 kl. 06:17
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Et mindre strømforbrug og bedre lys i hallen. Det er, hvad skaterparken Hal 12 på Musicon håber at få ud af et nyt samarbejde med elektrikeruddannelsen på Roskilde Tekniske Skole. Eleverne fra uddannelsen skal komme med idéer og input til Hal 12, og der er nok at tage fat på. Strømforbruget er alt for højt, når hallen skal opvarmes i de kolde måneder, og lyset er ikke godt nok til at afvikle de internationale stævner, som man har ambitioner om.

- Vi har et for højt strømforbrug, og det koster mange penge og tærer på klimaet. Vi vil gerne være en bæredygtig hal, hvor vi ikke bruger for meget strøm. Det er ikke et spørgsmål om, vi skal være bæredygtige, det er bare et spørgsmål om hvornår, siger Sune Kristensen, daglig leder i Hal 12.

Eleverne har som det første målt hallen op. Derefter rekonstrueres hele hallen som en 3D-simulation på computer, så der kan arbejdes med forskellige løsninger til en bedre belysning. Derudover skal der kigges på løsninger med solceller, der kan stå på det store tagareal, samt varmepumpe.

- Som underviser kan man tydeligt mærke, at det er noget, der tænder eleverne, når vi kommer ud og arbejder med rigtige projekter. Vi kender jo godt alle fornemmelsen af, at man gerne vil have, at det man laver er til nytte for nogen. Det er dette samarbejde et godt eksempel, siger Allan Jon Kristensen, underviser på Roskilde Tekniske Skole.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk