15. juni 2021
Foto af soloen »betwixt and between« af Georgia Kapodistria, der har været vist i Aabent Laboratorium.
Foto af soloen »betwixt and between« af Georgia Kapodistria, der har været vist i Aabent Laboratorium.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Egnsteater modtager en kvart million fra Statens Kunstfond

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Egnsteater modtager en kvart million fra Statens Kunstfond
Roskilde - 11. juni 2021 kl. 14:47

Roskilde: Siden foråret 2019, hvor teaterforliget frigav midler til udvalgte egnsteatre til at lave udvikling, har egnsteateret Aaben Dans i Roskilde haft stor succes med sit udviklingsprogram Aabent Rum.

arrow Læs også: Danseteater har masser i vente

Nu har Aaben Dans fået mulighed for at videreføre udviklingsprogrammet takket være en bevilling fra Statens Kunstfond på 250.000 kroner.

I Aabent Rum inviterer teatret yngre kunstnere ind til at udvikle deres kunst i teaterrummet, få organisatorisk og kunstnerisk sparring af Aaben Dans´ personale og dele deres arbejde med publikum på forskellig vis.

- Vi har arbejdet i mindre skala med kunstnerisk udvikling siden 2011, og det arbejde har været meget værdifuldt - for de kunstnere som vi har inviteret ind i vores rum, men bestemt også for Aaben Dans. Vi har stor glæde af dialogen med andre og yngre kunstnere, og det er en win-win for den koreografiske kunst og for publikum, når vi lægger ressourcerne sammen - både i vores nationale og internationale arbejde, siger udviklingschef i Aaben Dans Pernille Møller Taasinge i en pressemeddelelse.

I december 2020 skulle Micro Festivalen have vist alle de projekter, som havde været en del af Aabent Rum i 2019-2020. Den blev desværre aflyst grundet corona. Men to af de forestillinger, der er blevet skabt i programmet i 2020 og 2021, »pour it« af Nanna Stigsdatter og Snorre Elvin samt »Just ok« af Anna Lea Ourø og Amalia Kasakove, er netop blevet spillet i maj og juni hos Aaben Dans - begge med helt, eller tæt, på udsolgte sale.

Pengene fra Statens Kunstfond sikrer også, at Aabent Laboratorium, der viser mindre værker af unge og up-coming koreografer, også kan fortsætte i 2022. Her får publikum indblik i, hvad der rører sig lige nu i de yngre generationer af kunstnere.

De 250.000 kroner er tildelt fra puljen »Kvalitetsudviklingsprojekter på egnsteatre«.

arrow Koreograf fylder 60: Sådan vil han undgå at gå bag af dansen
24. februar 2021 kl. 17:36 Opdateret: kl. 11:31
arrow Corona udskyder byggeri af Roskilde Festivals nye hjem
06. januar 2021 kl. 15:21 Opdateret: kl. 15:21
Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk