21. februar 2019
I aften kan man i bedste sendetid opleve naturfotograf Uri Golman og hans kone, naturfotograf Helle Golman, når de på TV2 viser første del af serien »Vores Vilde Verden«.
I aften kan man i bedste sendetid opleve naturfotograf Uri Golman og hans kone, naturfotograf Helle Golman, når de på TV2 viser første del af serien »Vores Vilde Verden«.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Efter knivoverfald i Gabon: Lokal naturfotograf på tv med sit hjertebarn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efter knivoverfald i Gabon: Lokal naturfotograf på tv med sit hjertebarn
Opdateret 15. november 2018 kl. 07:45
Roskilde - 14. november 2018 kl. 15:10
Af Lars Kimer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvor længe skal man vente på at fotografere en kyst-ulv eller måske en spirit-bjørn?

arrow Læs også: Stukket ned i Gabon: Naturfotograf i bedring

Hvordan bringer man sig overhovedet i en position, der gør det muligt at få det perfekte skud, og hvorfor har man lyst til det?

Onsdag den 14. november tager den lokalt fødte naturfotograf Uri Løvevild Golman og hans kone, Helle, som er lige så fantastisk fotograf og naturelsker som Uri selv, seerne med til Canada i den første af tre programmer, som vises på TV2 i den bedste sendetid klokken 20. De to næste afsnit følger de næste onsdage.

»Vores Vilde Verden« hedder serien, og den er en del af projektet »WILD«, som de to har arbejdet med siden 2014.

Målet er at dokumentere den sidste vilde natur på kloden og de dyr, der lever på den, på alle kontinenter.

I aften kan du blandt andet opleve de to liggende på en strand i Canada, imens en vild ulv kommer nysgerrigt luntende til for at snuse til dem. Så bliver det næppe vildere.

Men hvor længe bliver det ved med at være det?

De to naturelskere er bekymrede for, at det går hurtigt tilbage for den vilde natur.

Ifølge TV2 forsvinder der 137 plante- og dyrearter hver dag.

De, der kender til historien bag Helle og Uri Golman, ved også, at de er identiske med det danske naturfotografpar, som i december 2017 blev overfaldet på et marked i Gabons hovedstad Libreville, da de var ved at afslutte den 25. af 26 rejser, som skulle blive til WILD.

Al materialet, som vises i aften, er filmet før den skæbnesvangre dag på markedet i Gabon, hvor en mand overfaldt Uri med en kniv. Deres kamp kastede Helle sig ind i, og både Uri og Helle endte med at blive såret. Uri i en sådan grad, at han godt kunne have mistet livet.

Siden da har det været småt med lyd fra de to, for den har stået på benhård genoptræning for Uri for at få førligheden tilbage. Den kamp har TV2 også fået lov at følge. Den er dog ikke en del af programmet, der bliver vist i aften.

TV2 kan dog fortælle, at det blev januar, før Uri slog øjnene op efter overfaldet.

Han kunne hverken tale, synke eller bevæge sig. Han lå med en slange i halsen, og hele kroppen var lammet.

- Det var en mørk, mørk verden, hvor jeg ikke kunne forestille mig, at livet nogensinde ville blive godt igen, fortæller Uri Løvevild Golman til TV2.

I dag kan Uri tale, og i oktober tog han sine første skridt efter overfaldet. Til januar er håbet, at han kan gå af sig selv.

Og viljen, den vilde side af Uri Golman er ikke forsvundet.

Han og Helle mangler én ekspedition af de 26, de satte sig for. De mangler ifølge TV2 at fotografere kænguruer, vombatter og dingoer i Australien.

Uri Golman er født og opvokset i Herringløse. Han har blandt andet gået på Roskilde Handelsskole, og så boede han i nogle år i Østrup.

Vil du læse mere om Uri Løvevild Golmans vej tilbage efter knivoverfaldet, så har TV2 fulgt ham. Det kan du læse mere om her.

»Vores Vilde Verden« vises på TV2 klokken 20-20.50 i aften. Der er tre afsnit i alt.

arrow Uden for livsfare: Lokal fotograf er i Danmark efter knivangreb i Gabon
31. december 2017 kl. 03:24 Opdateret: kl. 08:36
arrow Købmand forfulgte to danskere før han stak dem ned i Gabon
19. december 2017 kl. 17:15 Opdateret: kl. 17:16
arrow Dusinvis er anholdt i Gabon efter angreb på danskere
18. december 2017 kl. 10:30 Opdateret: kl. 10:32

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk