25. juni 2021
Der bliver ikke noget storskærmsarrangement til Danmarks EM-kampe, hverken på Hestetorvet eller Stændertorvet. Roskilde Handel frygter, at arrangementerne bliver så store tilløbsstykker, at der vil være mange, som ikke kan lukkes ind. Foto: Thomas Olsen
gallery icon

Se billedserie

Der bliver ikke noget storskærmsarrangement til Danmarks EM-kampe, hverken på Hestetorvet eller Stændertorvet. Roskilde Handel frygter, at arrangementerne bliver så store tilløbsstykker, at der vil være mange, som ikke kan lukkes ind. Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: EM-fest med storskærm på torvet aflyst

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

EM-fest med storskærm på torvet aflyst
Opdateret 08. juni 2021 kl. 11:59
Roskilde - 08. juni 2021 kl. 11:57
Af Lars Kimer

Fadølsanlægget er kørt i garagen. Manden med grillpølserne taget hjem. Klaphatten kan blive hjemme i stuen, for i Roskilde kommer der ikke et stort samlende EM-arrangement med storskærm på en af byens to store pladser, Hestetorvet eller Stændertorvet.

arrow Læs også: EM-bolden ruller i Kino

Roskilde Kommune havde ellers givet støtte til, at Roskilde Handel kunne lave et arrangement i stil med de arrangementer, som handelsstandsforeningen har lavet før med meget stor succes.

Hvem husker ikke et totalt proppet Hestetorvet til VM i fodbold i 2018? Da Danmark spillede 1/8-finale mod Kroatien, lød vurderingen på at ikke under 4000 personer så med på torvet.

I den seneste aftale om genåbning af Danmark står der faktisk direkte, at udendørsarrangementer må foregå med op til 500 personer i hver sektion og to kvadratmeter per deltager.

Det træder godt nok først i kraft 1. juli, men i en bemærkning til ordningen står der, at ordningen før 1. juli kan finde anvendelse på fanzone-arrangementer i København i forbindelse med EM i fodbold.

Hvorfor det kun lige er i København, at ordningen må anvendes, virker mildest talt mystisk, men formanden for Roskilde Handel, Torben Stevold, vil da heller ikke bruge den formulering som undskyldning for ikke at holde fodboldfest omkring Roskilde handelsgader.

- Vi ville virkelig gerne have holdt de arrangementer. Vi trænger jo alle til en stor fest, hvor vi kan være sammen og være glade, men vi tør simpelthen ikke, siger han.

Roskilde Handel tror simpelthen, at der vil komme mange flere til et storskærms-arrangement end dem, som løser billet til de sektioner, der kunne stilles op.

- Vi tror, det ville være et kæmpe trækplaster. Vi så det jo i 2018, hvor mange, som bare syntes, det var fantastisk at se vores kampe på Hestetorvet og Stændertorvet. Hvis vi inviterer, så vil der komme til at stå en masse uden for et hegn, som vi slet ikke har styr på. Hvad gør vi med dem? Dem vi lukker ind, skal jo være testede, men dem udenfor kan vi ikke holde styr på. Det er mega ærgerligt, for vi ville gerne have givet Roskilde mindst tre festlige aftener, siger han.

Det tætteste, man kommer på et samlende storskærmsarrangementet i Roskilde i forbindelse med EM, er i Kino Ro's Torv, hvor man kan købe billet og se alle Danmarks kampe i biografen.

I billedserien har vi samlet nogle gode billeder fra arrangementerne i 2018.

arrow Fire årtier i filmens tjeneste
26. maj 2021 kl. 19:32 Opdateret: kl. 12:40
arrow Biograf om genåbning: - Det er fantastisk og længe ventet
07. maj 2021 kl. 14:05 Opdateret: kl. 11:48
Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstår du deres løn-utilfredshed?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk