19. september 2018
Scansub DK Diver på Industrivej var i nat udsat for et meget effektivt indbrud. Foto: Kim Rasmussen
gallery icon

Se billedserie

Scansub DK Diver på Industrivej var i nat udsat for et meget effektivt indbrud. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dykkerudstyr for en formue stjålet på bestilling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dykkerudstyr for en formue stjålet på bestilling
Opdateret 14. september 2018 kl. 10:11
Roskilde - 14. september 2018 kl. 09:47
Af Kristian Jørgensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der blev stjålet dykkerudstyr for flere hundrede tusind kroner, da dykkercentret Scansub DK Diver på Industrivej natten til fredag blev udsat for indbrud.

Der gik seks minutter, fra alarmen gik, til vagten var fremme. På den tid har gerningsmændene ikke bare fået fat i en masse dykkerdragter og andet udstyr, men de har også haft tid til at være kræsne.

Der er kun stjålet dragter af bestemte mærker og kun herremodeller, mens tyvene har ulejliget sig med at sortere kvindemodellerne fra.

- Det er nogle bestemte modeller, de er gået efter, og derfor mener politiet også, at det er bestillingsarbejde, siger John Karlsen, der er indehaver af butikken.

Der har formentlig været mange gerningsmænd om det målrettede indbrud, som blev begået omkring midnat ved, at låsen til et elektronisk gitter blev boret ud, hvorefter døren er brækket ind.

Dykkercenteret har ikke været ude for den slags før.

- Aldrig nogensinde. Vi har været der siden 2003 uden nogensinde at have haft indbrud, siger indehaver John Karlsen.

Han har forsikringsselskabet på sagen, men indbruddet har alligevel konsekvenser for butikken.

- Det er meget uheldigt, for nu kommer alle dem, der skal i gang med kurser efter sommerferien, og så har vi ikke det rigtige udstyr til folk, siger indehaveren.

Der er endnu ikke fuldt overblik over de stjålne genstande, men der mangler blandt andet våddragter til herrer af mærket Scubapro og BCD-veste af mærkerne Apeks Black Ice, Scubapro Glide X , Beuchat Master Lift og Beuchat BCD HD. Desuden er der stjålet regulatorsæt af mærkerne Apeks ATX 40 , Octopus Apeks ATX 40 og Apex STX Octopus samt diverse dykkerflasker.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk