23. oktober 2021
Trøstebamser lige til at kramme. Foto: Facebook
Trøstebamser lige til at kramme. Foto: Facebook
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dorthe er praktisk gris i trøstebamse-familien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dorthe er praktisk gris i trøstebamse-familien
Roskilde - 16. marts 2021 kl. 18:12
Af Heidi Engelund

- Jeg kan hverken strikke eller hækle, fortæller Dorthe Helander fra Roskilde, der er med i projekt Trøstebamser, der leverer 800 bamser om måneden.

arrow Læs også: Tag på lærerig bamsejagt i parken

Men så kan hun så meget andet i bamse-universet.

- Jeg stiller min vaskemaskine til rådighed og vasker og pakker bamserne i plastikposer. Og så kører jeg rundt til vores bamsemødre og henter bamser og afleverer dem til Roskilde Sygehus akutklinik, som er i mit område, fortæller hun.

Dorthe Helander bruger gerne fire timer om måneden på det gode formål. Der er også bud efter bamserne på Herlev og Glostrup Hospitaler og Rigshospitalet. Sidste nye efterspørgsel er plastikkirurgisk afdeling på Sjællands Universitetshospital, Roskilde, hvor Dorthe Helander netop har været forbi med 10 trøstebamser.

- Skadestuen på Roskilde Sygehus får i snit 80 bamser hver måned, så de ikke løber tør. Alle bamser er vasket med neutralt vaskepulver og bliver pakket i lukkede poser. I hver pose ligger der en lille seddel, der fortæller, hvis bamsen er lavet i et hjem hos rygere eller husdyr, forklarer hun.

Akutklinikken i Roskilde er glade for bamserne. Foto: Facebook

En rigtig bamsefamilie

Der er rift om de små trøstebamser, der blev vakt til live den 31. januar 2016.

- Det er min kusine, der altid har været glad for håndarbejde, der startede Trøstebamser. Jeg kom med i 2018 og tager mig meget af det praktiske, mens min mor på Amager og min moster i Næstved strikker bamser, så det bliver i familien, siger Dorthe Helander, der er glad for tjansen som den praktiske gris.

Ingen af bamserne er ens, da de bliver syet, hæklet og strikket af bamsemødre rundt omkring på Sjælland. Og søde er de, når de kigger genert tilbage med de mørke sikkerhedsøjne, som alle bamser er blevet udstyret med, medmindre det er til børn under tre år, så har bamserne ikke den slags øjne, forklarer hun.

Dorthe Helander (tv) kom med i trøstebamse-projektet via sin kusine Britta Wichmann (th), som var initiativtageren i 2016. Billedet af de to er taget i 2018, da Dorthe Helander blev involveret. Foto: Kim Rasmussen

Efterlyser bamsemødre

Dorthe Helander og co er altid på jagt efter nye bamsemødre med et kreativt gen. I dag er der 150 bamsemødre.

- Vi mangler flere bamsemødre, da der kommer flere og flere henvendelser om trøstebamser fra børnehjem og afdelinger fra forskellige hospitaler, der har hørt om os. Hvis man har lyst til at være med, så kan man blive venner med Trøstebamser via Facebook. I gruppen er der også opskrifter og masser af inspiration, siger Dorthe Helander.

Skulle der være en herre eller to, der gerne vil være med, så er de også meget velkomne. Ligger man inde med garn- eller stofrester, bamsefyld, poser med limlukning eller sikkerhedsøjne til bamsefremstillingen, så vil det også blive taget godt imod.

- Det er så dejligt, når forældre lægger et foto op af deres barn med en trøstebamse, så ved man, at det gør en forskel, siger Dorthe Helander med et smil.

Et hold af søde trøstebamser i poser klar til at gøre glæde hos syge børn. Foto: Privat

arrow Kan du se vildsvinet? Brug fantasien til at finde dyr i naturen
20. februar 2021 kl. 11:25 Opdateret: kl. 18:17
Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk